Chokolademælk på retroflaske til barnedåb og fødselsdag

Jeg lavede de her fine retroflasker til vores søns barnedåb og de var et mega hit og så rigtig fine ud på dessertbordet.

DSC_0570

De er nemme og hurtige at lave og så kan man jo lave en masse variationer af dem, både afhængig af hvilket slags arrangement de skal bruges til og hvad der skal fyldes i dem.

Retroflaskerne i ministørrelse fandt jeg i Søstrene Grene. Hvis de ikke forhandler dem nu, er jeg sikker på de kommer tilbage, for jeg har nemlig set dem af flere omgange.

Papirsugerørene er et kæmpe hit for tiden og de kan fås rigtig mange steder. Dem jeg har brugt her fandt jeg også i Søstrene Grene.

Mærkaterne til at komme rundt om flaskerne har jeg lavet på nettet. Jeg fandt en skabelon og lavede lidt om på den og tilføjede teksten Chokolademælk. For at få mærkaterne til at sidde fast på flaskerne, hæftede jeg dem fast på bagsiden med dobbeltklæbende tape. På den måde ser man heller ikke en samling.

Båndet til at lave sløjfen med fandt jeg i Panduro Hobby. Jeg bandt båndet fast om flaskehalsen og lavede sløjfen rundt om sugerøret.

 

Tips: Det er en god ide at bruge en tragt når man skal fylde på flaskerne. Det ville være så ærgerligt at spilde udover mærkat og sløjfe lige inden man skal servere. (Jeg taler af erfaring;-))

 

DSC_0386

DSC_0398

DSC_0575