Jeg er gået bananas! :)

I weekenden lavede jeg to af mine yndlings søde snacks, som smager helt fantastisk og så er de begge endda helt uden sukker!

Jeg opdagede lige pludselig at vores bananer var ved at synge på sidste vers, så jeg gik i køkkenet. Bananer er faktisk bedst til bagning og madlavning, når de er lige præcis godt modne, der er masser af smag i dem og så er de heller ikke melet som umodne bananer godt kan være nogle gange.image7

Det første jeg lavede var sunde Sneakers barer. Jeg ELSKER dem og kan hurtigt spise mange, hvis jeg ikke har nogen at dele med. De er super nemme og hurtige at lave, de skal dog fryses, så nogle timer i fryseren skal man lige regne med ind i sit program, hvis man har tænkt sig at serverer dem på et bestemt tidspunkt.  Og de er fantastiske at servere for gæster, jeg har endnu ikke prøvet at, der er nogen der ikke har kunnet lide dem, så spring endelig ud i at invitere på en sund dessert, så er der heller ingen der får dårlig samvittighed. image8

 

For at lave fire Sneakers barer skal du bruge følgende:

  • 1 1/2 spsk. peanutbutter
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 modne bananer
  • 80 gram mandler uden skind
  • samt mørk chokolade til overtræk, jeg bruger selv 92%

 

Blend alle ingredienserne sammen i en blender til du får en ensartet, gerne lidt klistret masse. Form fire barer på et flytbart underlag beklæd dem med bagepapir og kom dem i fryseren. Lad stå min. 3 timer. Smelt herefter mørk chokolade og beklæd barerne med chokoladeovertrækket. Kom tilbage i fryseren en lille time. Server evt. med lidt frisk frugt. Mmm, god appetit! image6

Den næste ting jeg lavede var chokolade mousse, ligeledes uden sukker. Denne er også rigtig god og smager helt fantastisk! Man kan også lave den om til Chokolade shake, hvis man har mere lyst til det, det er nemlig blot at tilsætte lidt mandelmælk. Også perfekt at servere en afslappet eftermiddag i solen.

image2image1

Til to chokolade mousse skal du bruge følgende:

  • 4 frosne bananer
  • 1 tsk. honning
  • 2 spsk. rå kakao
  • og 2 dadler

 

Blend alle ingredienser sammen indtil der ingen klumper af banan eller dadler er tilbage. Hvis blenderen klager lidt som kom en lille smule væske i f.eks. mandelmælk eller rismælk. Hvis man i stedet vil have en shake man kan drikke, så tilsæt mandelmælk lidt ad gangen, indtil du får den ønskede konsistens. Server med den samme:)image5