Julen er hjerternes fest, sig det med julekort

IMG_2518

Som nogen måske ved, så går jeg meget op i traditioner, mærkedage og hvad der ellers findes i den dur. En af mine traditioner, som jeg nyder og elsker at bruge tid på er, at lave og sende julekort.

At sende et julekort er en måde, at minde de mennesker man holder af, om, at de er værdsat og man ønsker dem det bedste i det nye år.

For mig behøver der ikke stå en masse, men blot en lille hilsen og et ønske om en god og lys fremtid. Julen er jo hjerternes fest, som man udtrykker det, og det er en tid som skal bringe familie og venner tættere sammen. Om det er fysisk eller blot i tankerne er vel egentlig underordnet, så længe man tilkendegiver de varme følelser man på mange måder kan have for dem man holder af.

IMG_2521 IMG_2548Jeg har i år lukket mine julekort med disse virkelig fine segl fra Panduro Hobby. Det giver et lækkert rustikt look og så ser det ligeså fornemt og fint ud som det er let at lave. Du kan finde julesegl lige Her!

Jeg er også inde i en periode hvor jeg bare ikke kan få nok af stempler. Jeg stempler på alting (som nogen måske har bemærket;)) men det giver altså bare sådan et fint udtryk. Jeg har til mine julekort brugt disse fine julestempler som også forhandles af Panduro Hobby.IMG_2545

Jeg håber jeg har givet nogle af jer lyst til at sende et julekort eller to, også bare for hyggens skyld. Mine er i hvert fald klar til at blive sendt afsted nu. Rigtig glædelig jul herfra:)IMG_2549