Sommer PARTYY!!!

Vi holdt i weekenden havefest for familie og venner og trods vejret, som man jo aldrig kan regne med herhjemme, så var det en super vellykket fest, som satte sine spor hele to dage efter, i min meget urutineret (efterhånden) morkrop! Det er hele to år siden, jeg sidst deltog i en fest, i hvert fald hvor jeg tog del i festlighederne med en drink i hånden. HOLD NU OP, det kommer man sig altså ikke ligeså let over som ‘Dengang’…

Gæsterne talte ca. 100 personer, så der var lidt at få planlagt, men det er jo MIT område og jeg havde mange ideer. Jeg planlagde meget af festen imens vi var på ferie i Spanien. Jeg havde et lækkert scenarie i hovedet om, at forvandle hele vores have til små hyggelige kroge og loungeområder, som man kunne gå lidt rundt imellem. Da vi kom hjem til Danmark igen, blev jeg mindet om, at der er én meget vigtig ting at tænke på, når man holder fest herhjemme…. Vejret! Så lidt i sidste øjeblik fik vi fat i et stort nok telt (det skulle jo rumme 100+ mennesker). -Faktisk et ret pænt telt, som både blev sat op og pillet ned for os. Pyh!

Jeg delte teltet lidt op i to dele og på den måde fik jeg alligevel skabt et lille loungeområde, som jeg så fint havde kreeret i mine tanker. 😉

-Sådan var stemningen når mørket faldt på! -I like it!-

-Udenfor havde vi sat nogle af vores havemøbler op i små sektioner-

Til maden havde vi valgt at servere helstegt pattegris med diverse salater som tilbehør. Vi havde fået to stk. økologiske pattegrise samt lidt øksemørbrad og laks til dem som ikke spiser gris. Jeg hverken lyver eller overdriver når jeg siger at al maden var FANTASTISK. Det var så lækkert og alle roste den, så jeg må skynde mig at give min varmeste anbefaling til grillmestrene fra K. A Catering & Grill.

Jeg har opadget at jeg desværre ikke fik et billede af min drinks/øl sektion men den var der. Den var der i stor stil. Når der er så mange mennesker skal der selvfølgelig også være en del at drikke, så jeg havde fundet nogle trillebøre og sinkkar frem og så var det bare i med en masse is og dåser af diverse drikkelse. Det fungerede og er et rigtig godt tip, hvis man ikke har nok køleplads.

-Jeg ved i har set disse to før, men ingen fest uden dem! Jeg elsker mine to dispensere fra Kilner-

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom det. -Dessertbordet. Ingen fest hos mig uden et dessertbord! Denne gang var det dog meget enkelt. Jeg lavede en isbar med lidt af hver. Der var vaniljeis, chokoladeis og jordbæris. Så var der guf,  chokolade, karamel og jordbærsovs og diverse toppings til at drysse udover. Sidst men ikke mindst en lille surprise som jeg så gerne vil tage æren for, men det kan jeg desværre ikke. For den fik vi nemlig i gave. Den flotteste frugtblomst! En buket skåret ud af forskellige frugter, som simpelthen ikke kunne passe bedre ind. Er det lige en genial gave eller hvad? Wauw! jeg var imponeret!

-Her er den så. En kæmpe “blomsterbuket” lavet af frugt!-

-Min smukke og elskede søn var VILD med isbaren;)-

Vi havde også fået Kim Larsen Jam band ud og spille et par timer. Er der noget der sætter gang i en fest så er det ordentligt liveband! Wauw! De får også mine varmeste anbefalinger!!!!

-Denne her “Myselfie” kommer i til at høre mere om i et andet indlæg inden længe. Hold nu op det var sjovt!!!-

Det var lidt glimt fra vores havefest i weekenden. En vellykket og virkelig sjov aften. Jeg har stadig ondt i mine fødder her på fjerde dagen, det har jeg dog aldrig prøvet før! Det var en succes, en af dem der skal gentages;)