Lidt om vores søskendevogn fra Mountain Buggy

IMG_7017Jeg har fået flere henvendelser vedrørende vores søskendevogn fra Mountain Buggy, så her kommer et lille indlæg om den.

Når man er ny i gamet som forældre så er det vist ingen hemmelighed, at man bevæger sig ud i en jungle som man ikke er bekendt med eller forberedt på, før man står lige midt i den. Der er spørgsmål ALLEVEGNE og dette gælder med alt fra hvilket navn man skal vælge til det lille nye mennesker, hvordan man vil opdrage, hvad er rigtigt, hvad er forkert, hvad skal man bruge, hvad er ikke nødvendigt (for man kan vel bruge alting på en eller anden måde, kan man ikke?) det passer i hvert fald når man siger, at man kan købe sig fattig i børneting. Det KAN man, og det VIL man, hvis ikke man virkelig holder igen mange gange. Men hvilket udstyr skal man vælge når man får sådan en lille klump i hånden? og hvad når man får to? :-/

Jeg vil selv sige, at jeg har fået en vis erfaring indenfor vogne. Jeg har nemlig byttet ud nogle gange efterhånden. Jeg er ikke bleg for at sælge videre og heller ikke for at købe brugt, så derfor er det iorden når jeg nu fortæller, at vi har været igennem hele fem vogne, men nu er jeg også ret godt tilfreds med det vi har;)

Romeo og Rosa-Lia er der kun 21 måneders aldersforskel på, så det betyder, at vi har været nødt til at anskaffe os en søskendevogn, da de begge har behov for at sidde, hvis vi er ude på længere ture eller rejser. Valget faldt på denne Mounatin Buggy Duet, som jeg mener besidder alt hvad der er nødvendigt. Den kan flere ting,  “bygges om” alt efter behov og alder og det har jeg virkelig brugt meget. Vores børn er meget sammen, de sover også sammen og de vil generelt bare gerne hinanden meget, så derfor har det været vigtigt, at de også kan komme til hinanden, og som det ses på billedet herunder, er det en mulighed med den her vogn. Jeg elsker det her billede, de er simpelthen så søde <3

IMG_4420 IMG_4412

 

Det som også er sindssygt smart ved denne vogn i forhold til andre, er at den er designet med de mindste ydre mål på markedet. Dette betyder at den kan komme igennem alle døre med standard mål. Jeg lyver faktisk ikke når jeg siger, at jeg aldrig har prøvet, ikke at kunne komme igennem nogle steder. Det er altså et plus, for da jeg kiggede på de forskellige søskendevogne tænkte jeg, ‘Holy Moly, det er altså ikke mega fedt at rende rundt med sådan et monstrum, hvor jeg bare skal gå og vente på, at jeg sidder fast :-/’. Men det er altså som sagt ikke sket og størrelsen kan også fornemmes på billedet her.IMG_4951

 

Vi rejser en del og når vi har været rundt i verden og på tur, har vi haft den her vogn med og den er altså bare en vinder, fordi den er så nem på alle mulige områder. Den har drejehjul, så derfor er den super nem at manøvre rundt f.eks. hvis man er i storbyer eller andet lignende. Den kommer som sagt igennem allevegne og så er den noget af det nemmeste at slå sammen. EKSTRA plus! Som det også kan ses, så er den også helt ok, at sove i, og det er den fordi at sæderne kan lægges helt ned.IMG_6964 IMG_7143DSC_5573

Der er mange gode ting at sige om denne vogn, jeg er i hvert fald virkelig glad for den. Så til dem som er interesseret håber jeg, at det var beskrivelse nok om den. Og ellers finder man i hvert fald alt hvad men vil vide om den inde på Mountain Buggys hjemmeside lige HER!