Snobrød gør bare noget ved hyggen!, og så også en opskrift!

IMG_8358Igår slog jeg en snobrødsdej op, og jeg kan ikke huske hvornår det sidst er sket. Jeg er faktisk i tvivl om jeg nogensinde selv har lavet en dej, men er på den anden side fuldstændig sikker på at det IKKE bliver sidste gang. For hold nu op, hvor er det hyggeligt! Der er bare noget specielt ved en varm sommeraften i Danmark, duften og lyden af bål og så bare tid sammen med nogle man holder af. Det er da her man lever hva’? Tænk at så lidt kan gøre så meget! Jeg sidder lige og opdager at det jo egentlig officielt også var årets sidste sommerdag igår, det var ret tilfældigt, for det har jeg slet ikke skænket en tanke, men det kalder da på en tradition! Så det tror jeg da lige jeg vil skrive ind i min kalender på øverste! Det gør vi igen næste år, for det er da verdens bedste familietradition. Det må man virkelig ikke snyde sig selv for!IMG_8292

Jeg søgte lidt opskrifter på nettet og ændrede som sædvanligt på tingene, for det kan jeg bare ikke lade vær’ med, og det blev altså også godt. Så den får i da lige her, hvis i vil gøre os kunsten efter her mens det stadig er godt vejr;)

til ca. 6 snobrød skal du bruge:

  • 600 gr. hvedemel
  • 3/4 dl. kokosolie
  • 2 dl. vand
  • 1 dl. mandelmælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt

Bland mel, sukker, bagepulver og salt sammen og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Ælt dejen godt sammen til konsistensen bliver fast og blød. Stil til side i en time eller mere og så er det ellers bare igang.

IMG_8294 IMG_8284IMG_8297IMG_8318IMG_8306IMG_8335     -der skal syltetøj til, øko jordbær. Det kommer man ikke udenom! ;)-