…timer kan føles som dage.. kender i det?

after-a-few-days-without-my-phone-i-ve-learned-what-s-really-important-in-life-my-phone-834Jeg er blevet bestjålet idag. Ja den er god nok, en eller anden fattigrøv, med lidt for lange fingre, havde heldet med sig idag. Ligesom jeg netop havde taget et helt vildt sødt billede af min fine lille datter, som stod opslugt af at se sig selv i spejlet, i Disney butikken på strøget, så en latterlig MEN hurtig røvidiot (jo det er tilladt at bande her), sit snit til at nappe min telefon. Den blev napset fra min klapvognstaske, som hænger på styret. Jeg har selvfølgelig været uopmærksom, for ellers var det jo ikke sket. Men det er da så åndssvagt irriterende, at man ikke kan få lov at være opmærksom på eksempelvis sin datter, uden det skal koste mig min tro følgesvend, altså min telefon. Som iøvrigt bar et helt nyt temmelig lækkert cover fra By Malene Birger, i dagens anledning. Hold nu op hvor er det irriterende!

Nå men tyveknægten er jo for længst over stok og sten, (He Better, for ellers kan jeg da ikke udelukke, at han havde fået et blåt øje af håndtasken), så det kan jo ikke betale sig at dvale mere ved det!

Jeg var hurtigt videre i en TDC butik og fik fat i et et nyt simkort, som på den måde automatisk lukker det gamle, så man altså ikke længere kan bruge telefonen, hvis man skulle være så kvik, at kunne knække min kode til at åbne telefonen.

Jeg kommer hjem og sender Mikkel afsted efter en gammel telefon som jeg midlertidigt kan bruge. Det føles jo nærmest som en langsom kvælning, at være offline på alle tænklige platforme. Han er med på min SOS og tager køreturen tilbage til byen (for tredje gang idag)… -det er jo en SOS.

Han kommer tilbage med den gamle telefon og jeg har selvfølgelig i mellemtiden lavet en politianmeldelse på min stjålne telefon, -Ingen skal slippe godt fra det her! Men som det jo næsten ikke kan udspille sig anderledes, er situationen den, at den gamle telefon, må være så bitter over at være vraget til fordel for en nyere model, at den simpelthen NÆGTER, at tænde og om ikke andet, så bare være midlertidig afløser. Det eneste den gør er, at køre rundt i en cirkel midt på skærmen, hvilket den fortsat gør nu, her fire timer efter. Hvor er det typisk og helt vildt langt ude og jeg får langsomt set i øjnene, at der ikke er noget håb før imorgen.. Så sagen er nu den, at jeg fortsat er alene og uden kontakt med omverdenen. Jeg har adgang til facebook på min computer og der har jeg klaget min nød og spurgt om flødeboller eller andet lækkert som plaster på det meget åbne og betændte sår…. Jeg venter stadig……

Jeg mistede min telefon omkring kl.12 i formiddags og som det MÅSKE kan tydes udfra ovennævnte, så føler jeg mig nøgen, en smule rastløs og ret alene. Jeg føler jeg har svigtet min anden kæreste, altså Instagram, da jeg ikke har haft mulighed for at tjekke den og værst af alt, lægge billeder op.

Det er ret forfærdeligt og selvom det ikke har meget med DIYs eller lækre opskrifter at gøre, så var jeg simpelthen nødt til at dele det med jer. Nu er det også ved at være på tide, at lukke computeren ned, jeg er jo drænet for energi efter sådan et tab. Så jeg vil tage min telefon i hånden, som jeg plejer, og ligge og kigge ind i skærmen indtil jeg falder i søvn, gerne med den i hånden……… Nå nej;-(

Over and out herfra!