Børnefest og adventskalender fra mig til jer! :)

img_1766-1Vi har idag været til farvefuldt event aka børnefest på Stay på Islandsbrygge.

De danske brands Danefæ, Dyr, Precious Toy og natureZOO afholdte en farverig børnefest med fine små cupcakes og cakepops (fra Chicaliciouscph), sjove snacktallerkener fyldt med frugt og andet godt, bamser og legetøj og slet ikke mindst, en ballonmand. -Så var der koncentration siger jeg bare! Det var et hit! (Det har jeg iøvrigt sørget for at skrive mig bag øret til en kommende børnefest i fremtiden, for det er en vinder, hold nu op! Det skal prøves!)

Vi var selvfølgelig med for at se OG røre de nye kollektioner og produkter og vi er positivt overrasket herhjemme. Der var så mange fine ting og vi var oven i hatten så heldige at få en temmelig lækker goodiebag med hjem med nærmest lidt af hver. Det føles på mange måder som om julen allerede er startet i år, her lidt før tid;)

Det er vel næppe også glippet for nogen, at der altså fra præcis idag, KUN er 1 uge til 1. søndag i advent.  (Nøj, hvor jeg har travlt i næste uge, med alle de julerier og ting og sager der skal nå at blive klar:-/) En af de ting som er øverst på listen, er at få helt styr på min adventskalender til JER. Jep, lige nøjagtig. Jeg har en adventskalender til jer i år, hvor der vil blive trukket lod om fine gaver hver søndag i advent. Jeg kan sige så meget, at noget af det som ses her vil komme til at indgå i gaveregnen.

Der er sket så mange fine ting her i mit lille univers på bare det her års tid, hvor jeg har været igang. Og alt det  er selvfølgelig også et sammenspil med den stigende interesse for mine skriverier som i, jer kære læsere, tilkendegiver hver måned. Så jeg synes selvfølgelig det er ganske klart at give lidt tilbage i form af lidt ekstra julegaver.

img_1761-1

img_1769

img_1771

img_1762