Chokolade kandiserede æbler, Opskrift!

img_2989I weekenden lavede jeg de lækreste chokolade kandiserede æbler og jeg må sige, at det altså ikke bliver sidste gang jeg laver dem. Faktisk tænker jeg at lave dem til en af juledagene, for de smager ikke bare virkelig lækkert, de er også helt vildt julede og fine at servere.

Jeg blev inspireret af en gammel opskrift jeg fandt i gemmerne, og lavede så lidt om på den og det kom der altså disse æbler ud af!

Til 4  kandiserede æbler skal du bruge:

  • 4 æbler
  • 90 gr. lys sirup
  • 75 gr. smør
  • 60 gr. sukker
  • 60 gr. mørk chokolade
  • kokos og fint hakkede mandler til pynt

img_2926-1

Smelt smør, sirup og sukker i en gryde. Varm forsigtigt op og rør samtidig blandingen sammen. Når massen er smeltet, skal det sammenkoge ved svag varme i 5-10 minutter. img_2927

Stik forsigtigt en pind ned i midten af hvert æble. (jeg har klippet friske grene fra æbletræet, så bliver det heller ikke mere autentisk;)). img_2929-1

Når sukkermassen er klar blander du chokoladen i. Rør sammen indtil al chokoladen er smeltet. Dyp så æblerne en efter en i chokoladen og derefter i enten kokos eller de hakkede mandler. OBS, sørg for at æblerne er helt tørre. Hvis de er våde når de kommer i chokoladen vil chokoladen skele og dermed ikke kunne bruges. img_2938-1

Lad æblerne køle af og så er de ellers klar til servering. Prøv dem!!! -Det er altså jul der vil noget!;)img_2983 img_2950-1img_2990

De bedste julehilsner

underskrift