3 års fødselsdag og TOTAL ændring i planerne!

d8639e0f4930fc0bbe9cd003ed76cb67Vores søn Romeo bliver 3 år på mandag d.26 december. Og jeg har, som den party-elskende mor jeg nu engang er, haft hele sceneriet klar i LANG tid.

I et år har det nemlig været superhelte der har været det helt store, så planen har selvfølgelig været helt klar, temaet for 3 års fødselsdag skulle være Superhelte.

Men men man har jo et standpunkt til man tager et nyt, og nu er det altså ud med Hulk, Spiderman og alle de andre og ind med……. Dinosaur! :-/

Jeg havde da også kun købt ind til det helt store kagebord med alle superheltenes farver og ting og sager og fundet de sejeste udklædninger frem og alt muligt andet sjov og ballade. Men nu er planerne altså ændret!

Temaet er nu Dinosaur og igår var jeg heldig helt tilfældigt at falde over noget engangsservice med dinoprint. -Der er altså bare mangel på fint festtilbehør! Jeg synes altid jeg leder og leder efter noget pænt. Jeg har en idé om at jeg må gøre noget ved det problem;)

Jeg har også søgt og søgt på nettet efter nogle flotte balloner og det eneste sted jeg kunne finde dem frem, var et eller andet sted i USA. Så de er selvfølgelig bestilt, og jeg håber dælme de er ligeså fine som på billederne, for med fragt og nu også et smut forbi tolden er 4 styk balloner løbet op i den nette sum (som man siger) af 700kr. FOR FIRE BALLONER!!!!! Ej men altså.

Ja måske kan det mærkes at jeg er lidt på herrens mark her i sidste sekund, jeg håber jeg får bakset noget fint på benene til ham alligevel. Nu er der jo lige jul her først. Men jeg har jo øvet mig på at være en superhelte mor det sidste års tid, så mon ikke jeg klare den. Jeg håber det;)

7dae16ef5dd9f0332b9edf7cc161317a7c93d2e513a20cef46c00396da30e883