DIY: Smuk marmorbakke på mindre end 10. minutter

dsc_8434Jeg har endelig haft tid til at gå i kreahjørnet igen, og denne gang har det ikke involveret hverken fest eller farver;) Nææ, det jeg har her er en meget pæn (hvis jeg selv skal sige det) bakke, med marmorlook, som er perfekt til pynt og brug.

Alle materialer er fra Panduro Hobby og denne diy kan alle virkelig være med på. Det kan næsten ikke gå galt og du kan have en fin hjemmelavet bakke færdig på under 10 minutter.

Du skal bruge:

  • Marmor contact plastic
  • Træbakke (kommer i tre størrelser)
  • Saks
  • En rulle læderbånd
  • Skærepen
  • Og en hæftemaskine

dsc_8400

Afmål det selvklæbende marmorpapir og klip det til. Bagsiden af papiret er optegnet med linier så man er sikker på at klippe lige. Det er SÅ smart!dsc_8408

Når marmorpapiret er klippet til, klister man forsigtigt papiret fast på bakken. Start fra en ende af og glat langsomt ud, så ikke der kommer luftbobler. Tag en skærepen og skær forsigtigt langs hele kanten, for at få marmorpapiret til at ligge helt lige og fint op til kanten. dsc_8413 dsc_8428Så er det blot læderstropperne som skal bruges til håndtag, der mangler. Mål og klip to læderstropper så de er lige lange. Hæft så en læderstrop fast i hver ende af bakken med en hæftemaskine. En hæfteklemme i hver ende af stroppen er rigeligt til at holde.

dsc_8429

Se det var nemt og en, to, tre har man en smuk og hjemmelavet marmorbakke! Afsted til Panduro Hobby, ikke sandt;)dsc_8435

I samarbejde med Panduro Hobby.