Jeg har testet vand som helbredelse og forebyggelse

img_2825

Jeg har testet denne ioniseringsmaskine fra Chanson i et par måneder. Det ioniserede, basiske vand er  almindeligt vand fra vandhanen, der kobles til chansonmaskinen og som kører igennem en ioniseringsproces og dermed fyldes med energi og antioxidanter, som går direkte i kroppens celler.

Flere og flere forskere er enige om, at der bestemt er noget om snakken – bl.a. er der stærke indikationer på, at det kan afhjælpe stress; både i kroppens celler men også den psykiske stress. Derudover kan den være lindrende i forhold til smerter, allergier, psoriasis, uren hud, bivirkning ved kræftbehandling, dårlig søvn/træthed og manglende overskud.

Det lyder måske lidt vildt, men det er faktisk ret simpelt. Vi har brug for raske og stærke celler i vores krop for at fungere optimalt, og det ioniserede vand er energi til cellerne.

img_2815 img_2819

Der er flere forskellige niveauer for det basiske vand (som er drikkevand), og det er noget som man stille forøger over tid. Målet for mig var at drikke det basiske vand på niveau 3 som har en ph værdi på 9,5. For ikke at tale for meget i fagsprog, så er det altså vand som er mere levende end det vi har mulighed for at få gennem vandhanen. Man sammenligner dette vand med det rindende vand som løber i naturlige kilder. Altså også vand fri for klor og tungmetaller, som det der kommer ud igennem en almindelig ufiltreret vandhane.img_1941 Jeg føler virkelig at have fået noget ud af af at drikke det her ioniseret vand. Jeg er som bekendt mor til to små børn, som ikke endnu sover igennem om natten, så jeg mangler søvn i min hverdag og det mærkes selvfølgelig på energien. Men jeg har følt at jeg har fået mere energi ved at drikke det ioniserede vand, og det har jeg specielt mærket ved træning. Jeg har lagt mærke til at jeg har drukket langt større mængder vand end jeg plejer. Ved træning har jeg næsten drukket en hel flaske vand, som er meget mere end jeg normalt drikker. Og det skyldes eftersigende at det ioniserede vand er blødere og lettere at drikke. For ikke at gøre mig selv hel blind på det, har jeg ladet flere veninder teste det, og de mener alle det samme. Man kan virkelig smage og mærke forskel på mere levende vand!

En anden ting jeg også har mærket forskel på er min hud. Jeg har kæmpet meget med problemhud, specielt i forbindelse med mine graviditeter. Det skyldes selvfølgelig på mange måder en hel del mangel på søvn, hvor kroppen stresses, men selvfølgelig også de hormonelle forandringer. Men specielt i sidste fase af min test med det ioniserede vand har jeg set og mærket forskel på min hud. Jeg har nærmest ikke haft udbrud og jeg har fået en hel anden glød.

En sidste ting jeg lige vil nævne i forbindelse med min test af Chansonmaskinen er syrevandet. Syrevand har en langt lavere PH værdi end basevandet. Man må derfor ikke drikke dette vand, men det kan man til gengæld bruge til andre ting. Når man får maskinen følger der to flasker med, og med dem kan man opbevare syrevandet. Man får også to forskellige skemaer med, som indikerer hvad man kan bruge vandet til og hvordan. Jeg har brugt syrevandet til at fugte mit ansigt, når jeg har haft behov for det, og jeg føler min hud har været langt blødere og bedre hydreret efter jeg har brugt det.

img_2824

Alt i alt har jeg været meget positiv over den her maskine og jeg må vidergive mine varmeste anbefalinger. Jeg er langt mere til det naturlige i alle henseender for så vidt muligt. Selvfølgelig er der ting som man er nødt til at helbrede og forbygge medicinsk, men jeg tror på at en sund krop og livsstil har en stor effekt og kan reducere meget medicinforbrug.

 

Annonce i samarbejde med Chanson.