ØV! Denne ferie er ikke startet som planlagt!

IMG_4082

Mit flyverkit;)

Nej, det ville være synd at sige! Jeg har det sådan, at når jeg er på ferie, så er tiden meget kostbar og derfor vil jeg have mest muligt ud af hver eneste dag (og time om muligt). Hverdagsræset bliver hurtigt lidt ensformigt, jeg tænker samme spisetider, sovetider, stå-optider osv. Ikke at det er en dårlig ting, men ferie er bare spændende på en anden måde og man hygger også sammen anderledes.

Vi er i Thailand og her er varmt! Her er RIGTIG varmt for jeg er samtidig lagt ned med en kæmpe influenza, som inkluderer en heftig feber. PYHHH. Som om det ikke er nok, så har jeg, for lige at krydder den lidt, også nappet mig en maveinfluenza. Så udover at være skide dårlig, så render jeg rundt med en oppustet mave, som ligner at jeg er gravid i 5-6 måned. Nu havde jeg lige set frem til at rende rundt der i mit nye badetøj og vise mine mavemuller, som jeg har arbejdet hårdt for at genvinde de sidste måneder, men nu får jeg bare lykønskninger for min “graviditet” i stedet for ord som feks. “‘årh ja, godt kommet igen!”. Ja det er just great! 😉

Jeg har overtaget influenzaen fra Mikkel, som heldigvis er ved at være i bedring. Til gengæld videregav jeg noget af min feber til Romeo i nat. Hvorfor skulle han dog snydes? -Onde mor! Han er heldigvis meget bedre her til morgen. En våd klud på panden og en masse kys og is om natten gør underværker… for nogen… :-/

Vi er også virkelig ramt af jetlag denne gang. Det plejer ellers aldrig rigtigt at være et problem. Men efter halvandentimes søvn, var vi alle fire vågne og der var først ro ved 3-4 tiden i nat. Til gengæld har jeg nu fået set Madagascar 2, og det var faktisk rigtig hyggeligt, at holde sådan en form for “slumber party”, med film, is og frugt om natten. Det skal vi da gøre igen, bare uden influenzaen!

Jeg håber vi meget snart kan kalde os helt fri for sygdom, så ferien kan begynde. Min plan var at skulle have massage idag (Det må man ikke snyde sig selv for, når man er i Thailand), men der er bare ikke noget værre end at blive rørt ved, når kroppen er sådan helt infulenza-øm. For dælen da, jeg håber snart at være på benene igen! Send gerne en masse god og frisk energi;)

Her kommer de billeder jeg har fået taget indtil nu :-/

IMG_4091 IMG_4121