Opmuntring fra en mor til en anden!

sort:hvid

Jeg synes jeg vil dele dette indlæg, som jeg har valgt at kalde ‘opmuntring’, og ikke mindst mine erfaringer, fordi jeg er temmelig sikker på at der sidder andre mødre derude, og måske ovenikøbet læser med her, som er igennem nøjagtig det samme, som jeg har været igennem meget længe.

Det er ikke nogen overraskelse for en nybagt mor at ens søvnsituation ændres i forbindelse med det at få et barn. Men det kan komme bag på nogen, hvor hårdt det er, og ikke mindst hvor lang tid det, at have underskudssøvn kan forekomme.

Der findes forskellige slags babyer, der er dem der sover fra starten, så er der dem der sover efter noget tid og så er der dem der først sover efter meget lang tid! Jeg har to børn af den sidste kategori!

Min søn er snart 3,5 år og min datter 1 år og 8 måneder og de har ikke sovet igennem FØR NU! Romeo (min søn) sov igennem for første gang den nat Rosa-Lia blev født. Jeg skriver det lige igen, DEN nat Rosa-Lia blev født. -Det står fuldstændig klart i mit hovedet, at han har tænkt, så nu er den næste tronfølge kommet for at tage over, så kan jeg vist godt begynde at sove igennem nu. Sådan havde jeg det virkelig! Rosa-Lia har så regeret den trone siden hendes første dag, men nu er det ligesom om at hun er ved at give den op. De har nemlig begge sovet igennem de sidste par uger nu (altså Romeo kommer ind hver nat, men han hopper selv op og sover videre, så det forstyrrer ikke rigtig vores søvn).

Jeg må faktisk også sige, at jeg virkelig har overvejet om det nu også var klogt, at skrive dette indlæg, for det skal jo lige passe at det hele så starter forfra. Men jeg tager en chance og har egentlig ret stor tiltro til, at den fase nu er passeret.

Men jeg må indrømme, at det er kommet bagpå mig, hvor lang tid vi har måtte ‘kæmpe’ med alt det der natteroderi. Jeg tror jeg har tænkt at en baby der får mælk selvfølgelig vågner om natten, men når de så spiser mad og egentlig fungerer ligesom os andre, så sover de vel. Jeg havde i hvert fald, helt sikkert ikke forestillet mig i December måned 2013 at jeg først ville få en hel nats søvn igen i sommeren 2017. Pyhh jeg bliver helt træt af tanken!

Når det så er sagt, så vil jeg så også sige, at man som menneske jo (heldigvis) indretter sig. Vores hverdag har fungeret helt fint (nogle dage bedre end andre selvfølgelig;)), men man bliver altså vant til at have afbrudte nætter. Rent faktisk, når man ikke er vant til andet, bliver man endnu mere træt, hvis man så lige pludselig får en bedre nats søvn. Det er mærkeligt, men også ret heldigt egentlig!

Jeg vil samtidig også sige, at jeg ikke vil bytte det for noget som helst, altså jo jeg har da tænkt tanken indimellem, at det kunne være meget rart. Men nu hvor de mørke rander under øjnene er ved at forsvinde, og man lige pludselig rent faktisk først vågner om morgenen og ikke bare et par timer efter man er gået i seng, SÅ er det det hele værd;)

Jeg ville selvfølgelig lyve hvis jeg sagde at de sidste tre års natteroderi ikke har gjort noget, for det er hårdt for alle parter som er en del af det. Men helt ærligt, hver dag man får lov at vågne, måske knap så frisk, men i hvert fald rask, det er s*u da en god dag! Jeg vil i hvert fald gøre det igen for de to bavianer, det er helt sikkert!

SÅ til dig, som er lige midt i al det jeg netop har beskrevet, eller til dig, som frygter at du vil ende i en sådan situation. Hæng i, det er en fase og det skal nok gå over. Det har jeg i hvert fald selv haft brug for at høre et par gange, så her kommer den helt oprigtigt for en der hvad hvad det vil sige:)

En opmuntring fra en mor til en anden!

De bedste hilsner og rigtig god weekend

underskrift