Opskrift på Kyllingesalat (Min diæt)

Kyllingesalat1Dag 4 på min diæt. -så langt så godt!

Fjerde dag er ved at gå på hæld og jeg må faktisk ærligt indrømme, at jeg ingen problemer har med at holde diæten. Jeg ved ikke om jeg skal kalde det en kur eller diæt? -Men hvis du er i tvivl om, hvad jeg egentlig taler om, kan du læse mit første indlæg om hele ‘projektet’.

Hovedpinen er også forsvundet. Den meldte sig allerede på dag 1 om aftenen og varede indtil igår aftes (3.dag) så det var altså ca. 2 døgn med konstant hovedpine, men det er der en forklaring på og jeg ventede det også!  Hovedpinen kommer blandt andet fordi blodsukkeret pludselig ikke længere får de vante udsving. Man kan altså godt lidt sammenligne det med en form for abstinenser. -Har jeg ladet mig fortælle. :-/ Jeg har jo af gode grunde ikke prøvet den følelse før, da jeg aldrig har været afhængig af noget.

Jeg har de seneste dage delt min mad på Insta Story, hvis nogle af jer følger med der?! Det gør jeg simpelthen fordi jeg får spørgsmål om, hvad det så er jeg rent faktisk spiser (når nu jeg nærmest ikke må få noget 🙂

Her til aften har jeg kogt en hel øko kylling. De andre fik lækre kyllingehapsere på rugbrød og andet lækkert og til mig selv lavede jeg denne kyllingesalat. Et meget simpelt og nemt måltid, som smager godt og også mætter ret længe. Kyllingen har jeg vendt i rød tomatpesto, for at give det lidt mere smag.

Til min kyllingesalat har jeg brugt: 

  • Spinat
  • Rød peberfrugt i tern
  • Ærter
  • Avocado i tern
  • Tomater i tern
  • Og min pestokylling

Kyllingesalat

Hvis i selv deler jeres mad på instagram, jer af jer som er hoppet med vognen (både på den ene og den anden måde) Så må i meget gerne tagge mig i det, så jeg kan se hvad i finder på;)

Nå vi fortsætter ufortrødent imorgen, OGSÅ selvom det er weekend 😉

De bedste hilsner

underskrift