At lære bogstaver igennem leg!

sjov med bogstaver

Vi er begyndt at lege med bogstaver og ord herhjemme.

Romeo er 3,5 år og vi føler at det næste naturlige step for ham, er at lære bogstaverne i alle dets betydninger. Både som udtalelse men også i former. Han kan godt ABC-sangen, den har han skrålet højt i lang tid efterhånden, men selve ‘meningen’ med bogstaverne har vi endnu ikke været omkring.

Jeg har tænkt lidt over hvordan vi kan lege med bogstaverne, så han selv får interesse for det, og på den måde bliver nysgerrig på at lære endnu mere. Jeg så en video på internettet, hvor én tegnede med pensel i krymmel. Det inspirerede mig til at tegne bogstaver i mel, som nemt kan hviskes ud, og som samtidig er sjovt og anderledes.

Som mor har jeg erfaret, at for at fastholde børns koncentration, skal man diske op med noget sjovt, som gerne er nyt og anderledes. Noget som udfordrer dem samtidig med at de fatter forståelse.

Denne anderledes måde at skrive på, eller tegne om man vil, er en rigtig god måde at kombinere leg og læring på. Vi har i hvert fald hygget os med det, og helt sikkert ikke for sidste gang. Man kan også gøre det samme med tal, eller f.eks. former.

 bogstav læring leg med bogstaver

How to:

Alt dette kræver er; papir, en tusch, en bakke, noget mel og en ske (eller pind). Skriv hele alfabetets bogstaver, med hvert enkelt bogstav på sit eget kort. Hæld mel i en bakke så det dækker den hele med ca. en halv centimeters tykkelse.

Tegn f.eks. alfabetet fra A-Å, eller leg med bogstaver fra ord børnene kender (f.eks. mor, far, storebror, stol osv.). Vi er startet med disse to ting, og måske når vi til at skrive små ord, eller måske kommer vi til at bage en kage. Hvem ved;) Hyggeligt og sjovt er det i hvert fald indtil videre og så er det hamrende budgetvenligt:) bogstaver lær bogstaver

lær bogstaver 1lær at skriveSom det også kan ses, så er det virkelig sjovt at skrive på denne måde. Vi vil i hvert fald give vores idé videre;)

De allerbedste hilsner og ønsket om en god næste uge til jer alle, samt bare en lille smule sol over Danmark.