Min yndlingssalat denne sommer: Broccolisalat (UDEN dyr!)

bedste brocolisalatFaktisk er det lidt et mirakel for mig, at jeg kan skrive broccoli ind i en yndlingsting, for jeg har noget der minder lidt om en fobi til denne grøntsag. Vi spiser jo udelukkende økologisk herhjemme, og det betyder altså, at der til tider er en ekstra (eller flere) lille gevinst med. Jeg refererer naturligvis til de forskellige små dyr der bor i sådan et broccoli, når det altså ikke er blevet sprøjtet. Jeg kan simpelthen ikke klare tanken, og jeg tror at et broccoli, ud af alle grøntsager, kan holde flest gæster, og det er ikke så lidt skal jeg hilse at sige. Derfor har jeg faktisk i en længere perioder boykottet den helt, men nu har vi faktisk fundet sammen igen.

Fordi, når jeg laver denne broccolisalat, så finkemmer jeg den nemlig ned til mindste lille gemmested for en orm eller andet kryb, jeg skærer den i små stykker, og tilsidst kommer den i kogende vand et par minutter.

Jeg er sikker på at flere har det ligesom jeg, at man ikke ønsker små dyr i sin mad, og problemet er altså løst i denne ‘ret’ og på denne måde. -Nu til opskriften;)

Broccolisalat til 4 personer skal du bruge:

  • Et broccoli
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld rosiner
  • 1 håndfuld solsikkekerne
  • 2 dl. creme fraiche
  • 2 tsk. æblecidereddike
  • 1 spsk sukker

brocolsalat ingredienser.

Sådan gør du:

Skær broccolihovedet i små mundrette stykker og hæld derefter kogende vand over dem og lad det stå 1-2 minutter. (Lad broccolien køle af inden du går videre). Rødløget hakkes fint og så skal de to ting blandes sammen med solsikkekerner og rosiner (eller tranebær om man hellere vil det). Creme fraiche, æblecidereddike og sukker røres sammen i en skål for sig, og hældes derefter i broccolisalaten og blandes rundt.

brocolisalat how-to brocolosalat ingredienser

Så er der faktisk blot tilbage at sige velbekomme. Denne salat passer godt til rigtig mange ting, min favorit er dog en god bøf fra grillen, så det er derfor jeg kalder den min yndlings sommersalat… Så nu mangler vi jo bare sommeren ikke sandt;) brocolosalat

Det var lige alt for nu, skøn dag til jer alle:)

de bedste hilsner