Hvordan har du det med det Lea?

Igennem de sidste ti år er jeg blevet stillet ét bestemt spørgsmål rigtig rigtig mange gange! Et spørgsmål som egentligt er lige til at svare på, men som alligevel er helt utroligt svært at forklare! ‘Lea hvordan har du det med at Mikkel han skal bokse?’ 

For hver gang jeg bliver stillet det spørgsmål, og svarer det, på en måde som ikke er helt tilfredsstillende for mig selv, tænker jeg at næste gang siger jeg det rigtige. Men det sker bare ikke! For jeg synes det er så sindssygt svært at svare på! Der ligger så mange følelser i det svar for mig, at jeg ikke ved hvor jeg skal starte og da slet ikke slutte, og det er bare heller ikke så enkelt.

Jeg har altid taget afstand fra vold på alle tænkelige måder. Boksning er en sportsgren og en, på mange måder, kontrolleret sport, men man kommer ikke udenom det faktum, at essensen af selve sporten er at ramme sin modstander så hårdt, at han ikke rejser sig igen! Det lyder barskt og det er det!

Dette er i sig selv enormt skræmmende for mig! Hvorfor har man overhovedet lyst til at gøre det? Det kommer jeg nok aldrig helt til at forstå, men jeg har til gengæld lært at forstå, at motivationen leder kræfterne og kræfterne leder succesen og for at forblive der, eksisterer konsekvenser og risikoen ikke!

Men når man står på sidelinjen så er der både konsekvenser og en risiko og det er kun ét farligt slag væk! -Så derfor er mit første svar altid, “det har jeg det sgu utrolig skidt med!”, -hvad nu hvis det hele vender, hvad nu HVIS det er Mikkel der ligger i kanvassen og ikke rejser sig igen?! Det er jo logisk for en hver, at det ville være frygteligt! Men alligevel er der noget i mig der støtter ham og bakker hele dette vanvid op!

Jeg er selv gammel konkurrencerytter og jeg ved på sin vis, hvad det kræver at dedikere sig til en sport og til et mål. Mikkel har altid, uden undtagelse, vist at han gør det her med hele hans krop og al hans vilje. Jeg har endnu ikke mødt én i nogen som helst sportsgren, som har den vilje og ligger den kræft og fokus i vejen til målet, som Mikkel han kan og gør. Det må også være det der gør, at han har været Verdens Mester hele 5 gange. Det er simpelthen ikke muligt for hvem som helst at bedrive sådanne resultater.

Al dette gør mig utroligt stolt og giver en hel særlig respekt for hele den del af Mikkels liv. Og det er herfra at forståelsen og accepten af hans valg om at bokse, samtidig eksisterer i mig. Det ligger et sted i mit hjerte, som er så tæt placeret på den frygt for risikoen og konsekvenserne af hele dette cirkus, eller vanvid, som jeg virkelig føler det er. KUN fordi jeg holder så meget af det menneske som hele cirkusset drejer sig om! Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skulle tackle det, hvis jeg en dag skulle se frygten i øjnene. Og samtidig, hvordan kan jeg holde en mand tilbage fra sine drømme og mål, som han har kæmpet så hårdt for hele hans liv?

Mikkel er på sin første træningslejr i denne omgang. I anden runde af hans karrierer hvis man kan sige det sådan. Og som man siger på engelsk “Shit just got real!!”

Mange ting har ændret sig, vi har fået børn, vi er nu en familie og vi har et ansvar, men ikke længere kun overfor os selv, nu har vi også et ansvar overfor hinanden. I vores familie er vi meget lige forældre, vi har nok ca. skiftet lige mange bleer, givet lige mange godnatkys og vi er lige elsket som mor og far. Men nu er far væk, og selvom vi godt kan klare os, så savner vi ham og han savner os. Andre følelser er på spil og tingene og livet er bare ikke længere, som det var før børn! Men Mikkel Kessler er stadig den samme, han har mod, han har kræfter og han har et mål, og du tager ikke fejl når du ser det i hans øjne! Hvordan kan jeg nogensinde stille mig i vejen for det? -Det kan jeg ikke!

Så med tanken om at han har forstanden med i det hele og samtidig et team der udelukkedne består af folk, som passer på ham og kun vil ham det bedste, så hader jeg ideen!, men jeg vil aldrig vige fra min plads ved hans side. Han gør det for os og vi gør det for ham!

-Dette billede er fra Mikkels sidste kamp. Ingen vidste det, men jeg var faktisk næsten tre måneder henne med vores søn Romeo. Ingen ord beskriver, hvordan jeg havde det indeni, men jeg var lettet over at dette kapitel var slut og at vi skulle til at skrive et nyt-

Nu har vi taget hul på endnu et kapitel. Fremtiden er uforudsigelig, men det handler om at leve mens man kan og gøre hvad hjertet fortæller os.

de bedste hilsner

11 kommentarer

  • Nina

    Fantastisk skrevet Lea. Du gør det så godt. ? hsr kun positive ord til dig.

    • adsembler

      Tak skal du ha’ Nina:)

  • Nevenca

    Jeg bliver så inderlig varm om hjertet når jeg læser din beskrivelse af følelser, forhold, din opbakning og jeres lille famile… uden at kende dig, er du med til at give mig troen på at kærligheden virkelig findes ❤️ De bedste og kun de bedste ønsker i al fremtid

    • adsembler

      Kærlighed findes!! Tusind tak for dine søde ord:)

  • Karina

    Smukt, varmt og klogt formuleret! Du har lige indrammet essensen af kærlighed til og respekt for hinanden.

    • adsembler

      Tak for de søde ord:)

  • Cecilie

    Sikke et ærligt indlæg! Jeg synes det er sejt at du bakker ham op selvom du egentlig ikke bryder dig om sporten. Han er sej din mand og jeg har altid heppet på ham og gør det igen når han står i ringen igen, men tror også jeg ville have det helt anderledes, hvis det var min egen kæreste, som var deroppe og kunne risikere ikke at rejse sig igen. Jeg synes sgu I er seje begge to! Hatten af for jer to og jer som familie ??❤️

    • adsembler

      Tusind tak:) Det var sødt sagt;)

  • Pingback: Kæresten om Kesslers boksning: -Det er enormt skræmmende

  • Maria

    Mikkel må virkelig være stolt af dig og sætte stor pris på at han har fundet en kvinde som dig. Han ville ikke kunne gøre det han gør så godt,hvis ikke det var for dig. Det må give ham så meget ro,at du støtter ham 100%. Du er sej Lea og det er tydeligt hvor højt du elsker din kæreste – snart mand:)

  • Jeannette

    Så flot og fint skrevet – man er ikke i tvivl om jeres kærlighed til jeres børn og hinanden! Ønsker ham/jer al mulig held og lykke med at nå det/de næste mål. Vi hepper på ham hele vejen, og kan samtidig godt forstå dine følelser og tanker bag. Heldigvis er han jo den bedste, så det kommer til at gå godt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *