Når man ser sin frygt i øjnene!

hår fletningJeg havde nærmest en nærdødsoplevelse imorges! -Og det er selvfølgelig med overdrivelse, men alligevel!

Alt er som det plejer, vi spiser morgenmad, hygger og fjoller, får vasket hænder og så er den overstået. Jeg har netop sat Rosa-Lias hår op i en hestehale, og går så lige op efter noget ovenpå. Vi er begge to vilde med at det er blevet så langt, hun elsker at få ordnet hår og jeg elsker at ordne det på hende. Jeg er nede igen kort efter og der ser jeg så min datter stå med håret løst, et kæmpe smørret grin, en stort tot i den ene hånd OG en saks i den anden!

Nu forestiller du dig det følgende ske i slowmotion, for virkelig at mærke følelsen!

Mit hjerte springer et slag over, jeg stivner et kort sekund ved synet, imens jeg tager mig til munden, for at kvæle et mindre sammenbrud! Jeg galoperer over imod hende, som en okse der løber for dens liv, for at rede os begge to for den forudliggende enorme krise der er sekunder fra at ske. Og lige der, lige imens jeg tror det netop er for sent, opdager jeg, at saksen hun står med i hånden, er en børnesaks. Den er lavet af plastik hele vejen rundt, og den kan derfor ikke skærer håret over, når hun nu klipper den tot hun har udvalgt sig.

Ja, som det jo nok kan fornemmes, endte denne historie lykkeligt, selvom jeg et kort øjeblik troede at vi var noget nær verdens ende. Jeg gruer nu endnu mere for den dag, hvor hun måske har fået fat i en saks, der godt kan klippe andet end modellervoks i stykker. Det er sjovt som man griner højlydt af situationer, hvor andre børn netop har fået denne idé, og så hvor usandsynligt frygteligt det er, når det er ved at ske for én selv. Jeg håber inderligt at det var dét forsøg, og at det så ikke er sjovt mere! Kun tiden vil vise det…

God weekend og mange hilsner