Bryllupsplanlægning! Første hak.

bryllup fejring blomster

Jubii, vi fejrer nu, at vi for alvor kan sætte det første store og vigtige hak i vores bryllupsplanlægning.

Jeg har som fortalt før, tidligere arbejdet som bryllupsarrangør. Derfor kender jeg også til tidsplanen i forhold til de forskellige elementer, som vedrører et bryllup. Disse skal man ikke undervurderer, og selvom det først er til næste år vi skal giftes, så er vi alligevel kun lige med som bagtrop, for MANGE steder er allerede fuldt booket! Der bliver sågar allerede booket til 2019 og 2020, hvilket faktisk kom bag på mig. Jeg er klar over at man skal være i god tid, men SÅ god tid? Sig mig engang hvem booker sit bryllup tre år i forvejen? Jeg har spekuleret lidt i det, og er der virkelig nogen som tænker ‘jeg booker, og så håber jeg han går på knæ inden for de næste år?’ For man bliver da ikke forlovet for at aftale, at så gifter man sig tre år efter. -Eller gør man??? Lad mig endelig vide, hvis nogen ved det, det er lidt interessant synes jeg. 😉

Men i hvert fald så er det første og meget væsentlige hak nu sat for vores bryllupsplanlægning. Vi har fundet dato og steder, og alting, vigtigst af alt, passer nu sammen. Det har ikke været let at finde to steder der var ledige på samme dato, men vi har været usansynligt heldige, og jeg har gjort et godt stykke arbejde;) og nu er tingene altså faldet helt på plads! Jubiiii..

Så derfor fejrer vi idag denne lille “milepæl”, og det gør vi med den her lille sag.  Da Mikkel friede til mig fik jeg en kæmpe buket røde roser, og det har jeg faktisk fået mange gange efterhånden. Der er altså også noget helt specielt ved røde roser. Så jeg har fået arrangeret denne lidt anderledes buket til ham, lavet af søde Julie fra Confetti & co. (se flere smukke ting på hendes Instagram). Mikkel er godt nok i træning nu, hvilket betyder at jeg må ‘hjælpe ham’ med chokoladerne. Det er selvfølgelig helt vildt ærgerligt, men alt for ham selvfølgelig!;) Til gengæld helt perfekt til en kop varm kakao i dette efterårsvejr, så det tror jeg bliver næste punkt på dagsordnen!blomster fejrer bryllupbryllup blomster  leahvidt blomster

Rigtig skøn søndag til jer alle og kærlige hilsner fra bryllupsland:)

5 kommentarer

  • Malene

    Den gamle tradition er at man bliver gift indenfor et år, når der er friet 🙂 Mange følger det dog ikke længere & personligt synes jeg det er lidt ærgeligt.
    Tillykke med forlovelsen & det kommende bryllup, det bliver skønt at følge med på sidelinjen. Vi er også selv igang med at planlægge bryllup til næste år.
    Jeg er i forvejen ret vild med at følge dig & har også haft kæmpe stor glæde af mange af dine diy blog indlæg, samt din bog 🙂 Tak for inspiration ❤️

    • adsembler

      Hej Malene, Tusind tak! Det er jeg rigtig glad for at vide:) Og tak for lykønskningen også;)

  • Signe

    Kære Lea
    Årh bryllupsplanlægning er en magisk og fortryllende tid. Gid at det var mig, igen. Altså med den samme mand. Har netop holdt 4 års bryllupsdag, og vi ville ønske, at vi kunne holde endnu en fantastisk bryllupsfest. Der er noget særligt ved bryllupper. Noget magisk, romantisk, fortryllende og glædeligt. Jeg ser frem til at følge din planlægning.

    Mht. til reservationer ud i fremtiden, så tror jeg, at nogle par, har en særlig og betydningsfuld dato, hvor de ønsker at give hinanden deres ja. Måske en særlig årsdag, rund fødselsdag eller lignende. At den så er er par år ude i fremtiden gør, at de har tid til at spare op, få en baby, få styr på huset etc.

    Vi blev forlovet i ’12, og gik meget op i, at blive gift inden et år. Vi holdt det næsten. Der gik 1 år og 17 dage 🙂 Det tager jo lang tid at planlægge sådan en stor dag! Det kom bag på mig.
    Det år vi blev gift, var der den magiske dato 7/9/13, og du kan tro, at alle steder var booket i laaaaang tid i forvejen. Tror at der er mange brudepar, som ønsker en særlig dato. Fx. 12/12/12 osv.

    Glæder mig til at følge med, og håber at du/I vil dele lidt, selvom et bryllup er en intim begivenhed. Held og lykke!

    • adsembler

      Hej Signe,

      Ja du har da nok ret.. Der er da sikker nogen der har kigget på datoerne som de første, specielt hvis der er en speciel dag for nogle af dem:)
      OG, så er der vel intet i vejen for at i holder en kærlighedsfest???;)

  • Anja

    Min kæreste og jeg blev forlovet for to måneder siden ❤️ Og Vi har valgt at vente 2,5 år på at holde vores drømmebryllup, dels fordi jeg stadig er studerende og så skal vi have næsten 100 mennesker med, så det bliver lidt af en udskrivning ? Så derfor har Vi valgt at vente men har allerede booket stedet for at være sikre på at Vi kan blive gift på den dag hvor Vi hat været kærester i 10 år ? Så derfor er Vi i så god tid ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *