0 I Baby/børn/ Mærkedage og højtider/ Tips og Tricks

Nervepirrende weekend og Unicorn party!

unicorn fest

Normalt vil jeg glæde mig til weekend, men jeg må indrømme at denne weekend vi går imøde nu, er den allermest nervepirrende jeg kan huske til dato. Lige nu er min hjerne et stort rodet skrivebord OG fem tusinde åbne browsers på én gang!

Vi går rigtig mange begivenheder imøde herhjemme. Jeg har fødselsdag i næste måned, Rosa-Lia bliver 2 år ugen efter, Romeo nærmer sig også sin 4 års fødselsdag og så er vi det allermest nervepirrende sted i bryllupsplanlægningen lige netop nu. Vi skal have to venues til at gå op i samme dato og dette er IKKE for begyndere, skal jeg lige hilse at sige! Jeg render konstant rundt med sommerfugle i maven i håb om, at alting flasker sig og bliver lige nøjagtigt som vi ønsker det!

Så jeg kan vist godt røbe at brylluppet fylder en del lige nu, og jeg har en lille smule svært ved at få luft indtil den her del er VELoverstået! 😉

MEN MEN, vi skal heller ikke glemme de andre vigtige ting vi går imøde. Vores smukke lille pige skal nemlig fejre sin to års fødselsdag om ikke ret længe, og jeg er så småt gået igang med planlægningen af denne. Hun er en rigtig pige, altså den type med neglelak, kjole og alle mors make-up børster! Da jeg kun havde min søn havde jeg aldrig tænkt på, hvor skægt det egentlig er, at se sig selv i miniformat stå foran spejlet med trutmund og rede hår og kører kinderne over med en blød make-up børste. Det er dælme hyggeligt og så samtidig en lillebitte smule frustrerende, at man allerede ikke kan have sine ting i fred!! 😉

…MEN altså, med sammentykke fra damen selv, bliver årets fødselsdagstema Unicorn Party. Ja, måske lyder det en lillesmule fjollet, men hun er en pige, som er fremme i skoene og hun er vitterlig i stand til allerede at fortælle hvad hun vil og ikke vil, og det sparer hun bestemt ikke på, skulle jeg hilse at sige, så derfor er det klogt lige at rådføre sig! Hun elsker heste, så blandingen af det og magi & fantasi, som de små jo er indbegrebet af, er det netop det allermest perfekte tema for denne fødselsdag! -Og jeg glæder mig faktisk.

Jeg har samlet lidt inspiration fra nettet, som jeg lige vil dele med jer, så nu glæder jeg mig kun endnu mere til at komme igang.

unicorn kage unicorn fødselsdag2 unicorn fødseldag1pige fødselsdag1 pige fødselsdag unicorn pige fødselsdag1

unicorn pigefødselsdag

-Hvor FIN er denne lige?? Det bliver så hyggeligt at komme igang med det her:)

Det var alt for nu, jeg vil ønske jer alle en skøn weekend, selvom jeg selv er lidt mistænkelig omkring min;)

 

De allerbedste hilsner

 

 

Læs flere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar