40 timer i Italien, well spent! / Italiensk for begyndere!

Italien smuk udsigt

Så var vi dér, nu er vi hér!

40 lynhurtige timer i Italien er gået og vi er atter hjemme i Danmark, hvor luften er lidt, hmmm, friskere end den var igår, hvor solens stråler over Italien varmede temperaturen op til 23 grader.

Mikkel og jeg tog en minitur til Italien. En flybillet ned til bare 122kr, 122kr!!!!, var simpelthen for vanvittig billig til at sige nej til! Vi har aldrig været i Toscana, men vi har talt om det mange gange, så nu fik vi en lille smagsprøve og det gjorde ikke interessen mindre. 😉 Der er SÅ fint i det her område, så meget natur, så meget historie og ufatteligt smukt!

Med kun 40 timer, er det selvfølgelig lidt begrænset hvad man kan nå, men vi nåede alligevel lidt historie i form af gamle gamle bygninger, helt vildt god mad, og flere vidunderlige udsigter, som får tiden til at gå fuldstændig i stå. Jeg bliver på mange måder tryllebundet ved sådanne steder her. Jeg får alle mulige ideer og tanker, det er energi til min fantasi og kreativitet, som synes ingen ende at tage. Så længe jeg kan stirre ud i alt det her, ligeså længe vælter inspirationen ned over mig. Jeg ELSKER det! Jeg har forsøgt at tage et stykke med hjem af det til jer, i form af et par billeder, men det er altså ingenting i forhold til virkeligheden, jeg beklager meget, men det skal ses med egne øjne! 😉 Italien udsigt

Vi var afsted uden børnene, hvilket jeg egentlig skulle være i stand til at klare, men Mikkel kom til at fortælle mig om et videoklip han havde set, hvor en, ja undskyld mit franske, en sindssyg lorte mor, behandlede sin lille dreng helt forfærdeligt. Og i det øjeblik, knækker filmen lidt for mig, mine øjne fyldes med tårer jeg kæmper for at holde tilbage, jeg får så ondt i min hals af at kvæle et grådanfald, og jeg har kun lyst til én ting, og det er at vende direkte om, og tage hjem og kramme mine børn.

Efter jeg er blevet mor, og har fået det ansvar, som er at passe på de her små skrøbelige skabninger indtil de er blevet store og stærke selv, er jeg simpelthen blevet så følsom når det handler om børn. Specielt børn og mistrivsel, eller hvad der er værre! Ikke ret meget i verden kan knække mig, men når det går udover små børn, falder min verden sammen. Jeg forstår ikke det monster der bor inde i de mennesker, som kan være grusomme overfor børn. De hører simpelthen ikke til her!

Nå, det er jo en hel anden snak, og lad mig nu blive i det positive og smukke i Italien!♥ Jeg fik vendt min tankegang og bestemt nydt resten af turen, dog ikke uden savn, det er jo umuligt! 😉 Som sagt, dette område er helt fantastisk og har man muligheden skal man virkelig aflægge det et besøg!

Italien bil fiat

Lea Hvidt Italien italien forret ostMeget Toscansk! -Parmasan ost og saltede mandler-

 Italien middag Italien Middag fingerfood Italien middag kok Italien grøn haveItalien smuk have Italien have Lea Mikkel Kessler Italien-Der er så mange smukke haver, dette var nogle af dem-

 

Lidt italiensk stemning og måske inspiration til sommerferien?:) Vi kommer i hvert fald stensikkert tilbage:)

De allerbedste hilsner