Stemning fra London / Jul og window shopping!

Kan “Window shopping” være tilfredsstillende i sig selv?!

Jeg havde aldrig regnet med, at jeg næsten kunne svare Ja til det! -Men det er meget tæt på, når man i juletiden går gennem Londons gader, for hold nu op hvor har der været mange smukke butiksvinduer at stoppe op og kigge på. Efter at have passeret det ene flotte vindue efter det andet, hev jeg tilsidst min telefon frem, for at have noget med hjem at vise jer. Jaa, lidt servicemindet har man vel lov at være;) For er man ikke begyndt at komme i julestemning, så er det da bare at kigge med!

Det var en skøn weekend i London jeg og min veninde tilbragte. Ligeså skønt det var, ligeså ondt gjorde det også at savne de små bavianer derhjemme. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde overlevet i en tid uden facetime. Halleluja for den opfindelse!! 😉 Men vi hyggede os og ville bestemt heller ikke ha’ været denne weekend foruden. Det er jo også sundt at savne, det er i hvert fald hvad Mikkel forsøger at bilde mig ind! 😉

Jeg fik taget en masse halvdårlige billeder med min telefon, ja det beklager jeg, men jeg lod simpelthen det store kamera blive hjemme (på den måde var der jo mere plads i tasken til indkøb). Jeg har sorteret de værste fra og herunder ser i så mit udvalg. Jeg beklager billedkvaliteten i dette indlæg, jeg håber i kan leve med det, og vigtigst af alt, få lidt julestemning ud af det. Som det nok kan mærkes er jeg der allerede! Jeg har de sidste dage trippet rundt om alle kasserne med julepynt, men jeg har et fotoshoot herhjemme imorgen, så derfor har jeg været nødt til at holde inde med juleriet. Men efter imorgen går det løs! ♥

 

IMG_3348

 

   

 

Tænk engang at vi allerede er her igen, altså ved juletid. Jeg fødte jo vores søn én dag og 15 minutter over jul. Derfor er julen også helt speciel for mig. Den er fyldt med kærlighed og lykke, og så mange minder af dufte, følelser og tanker. Jeg må være den heldigste julekone i hele verden ♥

De allerbedste hilsner