International Pandekage Dag! Don’t miss it! ;)

pandekager lea hvidt1

Sponsoreret af Tefalpandekager lea hvidt1

Du er måske ikke helt klar over det, men om ikke ret længe er det International Pandekage dag, helt præcist er det den 13 februar, så der er lige præcis en uge til.

Det har jeg selvfølgelig allerede forberedt, for det ville bestemt være en skam at lade passere ubemærket forbi! 😉

Som jeg ofte nævner og som det også tit kan ses, så er mine børn meget med i køkkenet. De elsker simpelthen at være en del af madlavningen, og jeg nyder det mindst ligeså meget. Det bedste vi ved er at lave kager eller desserter, det skal ikke være nogen hemmelighed, og favoritten lige nu er altså pandekager. Det er det fordi at vi netop har fået to meget fine pander fra Tefal, som kan lave pandekager der forestiller enhjørninger eller pandaer. Det ER toppen!

Det gør det lige en tand sjovere at pynte pandekagen, når den rent faktisk forestiller noget og så er det faktisk slet ikke svært at lave. -altså hvis man har en rimelig rolig hånd, som kan følge en streg. 😉

Til disse pandekager brugte jeg en klassisk pandekagedej, så der kommer altså ikke nogen opskrift her, men det eneste som er vigtigt er, at den er helt fri for klumper.

pandekager tefal5 pandekager tefal4

Jeg lavede pandekagerne, for som sagt kræver det en lidt rolig hånd, når stregerne skal følges rundt på den varme pande. Flødeskummen klarede Rosa-Lia, og så pyntede jeg pandekagerne som en lille overraskelse til de to meget spændte pandekagespisere. 😉

pandekager pandekager tefal2 pandekager tefal6pandekager tefal1

 

Dette blev resultatet og man kan mene hvad man vil, men det er i hvert fald sjovt at spise pandekager nu! ♥

Det er også sjovt at lave dem, og hvis man nu kunne stoppe tiden lige her, lige præcis i det øjeblik, hvor min datter pisker flødeskummen, jeg steger en pandekage, og min søn kigger spændt på ved siden af, så ville det være én komplet og helt igennem lykkelig tidszone. Et sted jeg kunne opholde mig for altid! -Der har altid været noget magisk over pandekager, og nu ved jeg hvorfor! 😉

God pandekage dag i næste uge til jer alle♥

De bedste hilsner