Lidt nyt om bryllup! Og så lidt om mit allerkæreste eje for tiden!

Bryllup bryllupsbog2

Bryllup bryllupsbog2Som i jo nok ved er der bryllup i sigte. Mikkel og jeg skal giftes og jeg kan fortælle jer, at der er fuld gang i bryllupsplanlægningen.

Som jeg har fortalt tidligere, har vi valgt at blive gift i udlandet. Det har vi valgt af forskellige årsager, men mest af alt fordi det altid har været en fælles drøm vi har haft!

Alt det vi planlægger nu, er det vi har talt om og drømt om i mange år efterhånden. Det er på mange måder helt specielt og fantastisk at være midt i.♥

Det er også krævende! Der er en hel del flere ender der skal bindes sammen, end ved hvilken som helst anden begivenhed, og dét blandet med det faktum, at vi har valgt at holde vores bryllup i et land, som vi ikke rigtig har nogle forbindelser til, så er der nok at se til. Men det her er jo min hjemmebane og jeg nyder virkelig hver eneste udfordring! Jeg har fundet mig en hel særlig hjælp, som virkelig er alfaomega i dette temmelig store set-up. Den er smuk og den er temmelig fed efterhånden, og så husker den alt hvad jeg har tænkt på. -Velkommen til min Bryllups Bog! 😉

Bryllup bryllupsbogBryllup bryllupsbog1-Bog, klistermærker og penne er fra Panduro Hobby-

Hvis jeg skulle komme ud for en krise på nuværende tidspunkt, så ville det være fordi, at jeg mistede denne bog, som er gået hen og blevet temmelig værdigfuld efterhånden. Den rummer alt om vores forestående bryllup. I denne bog står alt fra ideer, til huskelister, tidsplaner til adresser og andet praktisk. Den indeholder også en kalender, som holder styr på alle slags møder der har været og som er planlagt ud i fremtiden. Jeg har brugt den her bog lige fra begyndelsen, og jeg kan fortælle jer, at jeg har imponeret min kære forlovede med svar på spørgsmål, som er gået i “glemmeren” med tiden.

Det er et must at have et sådan overblik, hvis man planlægger så stort et arrangement selv. Jeg har set på brude gennem tiden, som er blevet så skuffede og også kede af det, når ting er gået galt på deres bryllupsdag, og jeg forstår godt ærgrelsen. Jeg har tidligere arbejdet som bryllupsarrangør, og det har selvfølgelig lært mig nogle ting, som jeg kan tage med mig nu i min egen planlægning. Og det allervigtigeste jeg kan komme på er, at have visualiseret de elementer man ønsker, så alle har forstået det. Det gør jeg selv ved hjælp af moodboardsBryllup bryllupsplanlægning

Moodboards bruger jeg i mange henseender, og i forhold til vores bryllup har jeg lavet op til flere af dem. På den måde gør jeg det nemt for leverandører og andre involverede, at forstå og se hvad jeg tænker på. Det er med til at gøre alting meget nemmere for alle parter og også for mig selv. Med et moodboard kan man sætte ting sammen, så man også kan få et overblik over helheden og ikke mindst hvordan man kan sætte detaljer sammen, hvilket er noget af det jeg elsker allermest!

Jeg vil så gerne vise jer en masse, men vi alle må væbne os med tålmodighed til efter brylluppet. Til gengæld har jeg en masse ting jeg gerne vil vise til den tid.

Overordnet set er vi ret langt med planlægningen, det er vi på mange områder fordi at vi skal holde brylluppet i udlandet. Der er selvfølgelig nogle ting der er nødt til at vente, som for et eksempel kagesmagning… Wehuu DET bliver hyggeligt;) Og så er der selvfølgelig også nogle andre praktiske ting, som vi ikke kan være så meget på forkant med, som også må vente.

Det var alt fra bryllupsland i denne omgang♥

De bedste hilsner