Fridag og Disney on Ice

Idag holdt vi alle 4 en lille fridag sammen. Vi har først vinterferie i næste uge, men vi fik en lille forsmag igår, og det gjorde vi i selskab med de skønneste disney figurer:)

Disney On Ice har jo lagt vejen forbi Danmark flere gange, men det er første gang at vi ser showet. Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger andet end, at skulle se de fine disney figurer, sådan helt livagtigt. Vi har heller aldrig været i Disneyland, så det var altså et af de helt store højdepunkter for os.

Vi var ikke skuffet, det må vi bare sige. De fire fortællinger, som man bliver taget igennem, er så fint sat op og ikke mindst virkelig flot lavet. Man starter i hele universet omkring Toy Story. En virkelig sød historie, -det havde jeg helt glemt, så den må vi snart få set herhjemme. Bagefter er det under vandet til Ariel og hendes venner, min personlige favoritkarakter var fisken Tumle. -Man får decideret lyst til at kramme ham. To store klassikere slutter showet af, Biler med Lynet Mc Queen, Bumle og de andre, og så endelig, last but not least (det lod sig i allerhøjeste grad høre på begejstringen i hallen;)), Frost. Det var der vist mange der havde ventet på og det var også virkelig flot!

Det blev jo nærmest til en lille anmeldelse, i hvert fald en anbefaling. 😉 Det var en dejlig hyggelig fridag, og nu er vi ved at være klar til vinterferie!♥

Vi starter den med at holde forsinket fastelavnsfest. Vi glæder os SÅ meget. Mere om det efter weekenden:)

God fredag og weekend til jer alle♥

De bedste hilsner