Påske / DIY blomsterdekorationer

DIY blomsterdekoration7

Sponsoreret af Panduro Hobby

DIY blomsterdekoration7

Vi går den hyggelige påske imøde, og jeg har i den sammenhæng lavet to blomsterdekorationer, som er inspireret af netop denne højtid!

Jeg har lavet to forskellige dekorationer, men med samme slags blomster. De bliver vidt forskellige, men udgangspunktet er altså mere eller mindre det samme. Alle materialerne jeg har brugt, udover blomsterne, er fra Panduro Hobby.  De har lige nu et kæmpe udvalg til en hel masse påskesjov, også en masse forskelligt for børn.

Jeg har flere påsketing planlagt, en af dem er selvfølgelig påskeæg, som mine børn elsker! De er lavet af pap, og man kan derfor dekorere dem præcis som man ønsker, og bedst af alt, komme lige præcis det i, som passer til ens børn. I år kan man få dem ekstra store, og jeg har selvfølgelig skyndt mig at nappe sådan et par stykker. Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang med dem! 😉

Jeg har også fået lov at dele en rabatkode med jer. Den gælder til hele e-shoppen. Rabatkoden er lea20 og den gælder til og med 18 marts. Så er der altså ingen undskyldning for ikke at komme igang! 😉

Nu til mine påske blomsterdekorationer. Jeg har valgt primært at bruge tulipaner, da jeg synes de passer perfekt til denne højtid. Man kan selvfølgelig bruge lige præcis de slags blomster man ønsker.

påske blomsterdekoration

♥♥♥

Blomster Dekoration nr.1

DIY blomsterdekoration4

Til denne dekoration skal man, udover de blomster man bedst kan lide, bruge kokosfiber, perlehønsefjer, uægte farvede fjer og gåseæg. Gåseæg er større end almindelige æg og de kan derfor rumme lidt mere. De er også mere hårdføre i skallen, hvilket iøvrigt også er en fordel, hvis mindre børn skal male påskeæg.

Start med at forme kokosfiberen som en lille fuglerede. Hak forsigtigt det øverste af æggeskallen af. Det er kun lige toppen der skal knækkes af, sådan at blomsterne kan være der. Hæld en smule vand i æggene og kom blomster og et par farvede uægte fjer i. Pynt tilfældigt med perlehønsefjer rundt i “reden”.

DIY blomster dekoration DIY blomsterdekoration2 DIY blomsterdekoration3 DIY blomsterdekoration6


Blomster dekoration nr.2påske blomsterdekoration7

Denne dekoration er mere simpel end den anden. Man skal i stedet bruge flere blomster, og så skal man blot have fat i en lille kurv, noget oasis samt vagtelæg, som jeg iøvrigt er så imponeret over. jeg synes de er så smukke. Hvert lille æg er nærmest et lille kunstværk.♥

Skær oasis ud så den passer til kurven. Gør den våd med koldt vand og pak bunden ind i staniol. Placer den i kurven, og stik blomsterne forsigtigt i. Kom vagtelæg i bunden for at dække eventuel synlig oasis. -OBS, denne dekoration holder ikke ligeså længe som den anden gør. 🙂påske blomsterdekoration1påske blomsterdekoration2  påske blomsterdekoration3påske blomsterdekoration5 påske blomsterdekoration8

Så er vi da vist snart klar til påske. I hvert fald klar til at dække et fint påskebord eller til at komme med en fin og hjemmelavet værtindeblomst. 😉

Sidste år lavede jeg også nogle forskellige påskeindlæg… Se blandt andet HER!, hvordan man kan dekorere de fineste påskeæg. Eller HER! hvis du vil have ideer til sjove påskelege til børnene!  ♥

God søndag til jer alle♥

De bedste hilsner