DIY: Årets påskeæg

påskeæg diy4

Sponsoreret indhold

påskeæg diy4

Så blev jeg færdig med årets påskeæg til børnene.

Påsken har egentlig ikke rigtig sagt mig så meget før jeg fik børn. Den har for mig, betydet en masse god mad, men andet har jeg ikke rigtig forbundet med påske. Men de sidste år har jeg lavet hjemmelavet påskeæg til børnene, påskelege og en hel masse andet påskehygge. Noget som bestemt allerede er blevet en tradition og noget som jeg ligefrem ser frem til.

I år er Rosa-Lia også lidt mere med på påskelegen, og jeg planlægger at de virkelig skal på jagt, for at finde deres påskeæg. 🙂 Det bliver så hyggeligt at få dem dirigeret rundt i hele huset efter den store gevinst. ♥

Jeg har fundet de største påskeæg jeg nogensinde har set, og de er perfekte til formålet. Jeg har pyntet dem forskelligt til dem hver især, så de bliver lidt personlige for dem. Alle materialerne jeg har brugt er fra Panduro Hobby, inklusiv påskeæggene. (jeg har dog selv malet dem, så når man køber dem er de naturfarvet).

påskeæg diy

Rosa-Lias blev et rigtig tøseæg med lyserøde nuancer, en masse glimmer og selvfølgelig klistermærker med enhjørninger. Et æg, som passer perfekt til hende.påskeæg diy2 påskeæg diy3

Romeos påskeæg har jeg malet i guld, som er hans yndlingsfarve. Jeg er vild med den tanke og er egentlig lidt trist over at jeg aldrig selv er kommet på det. Et mere oplagt valg til sin yndlingsfarve kan jeg simpelthen ikke komme på. Guld symboliserer førstepladser og rigdomme, noget som de fleste mennesker stræber efter, eller i hvert fald drømmer om. Jeg er ret sikker på, at det ikke er det som ligger til grund for Romeos valg, men det minder lidt om en tilfældighed med ambitioner. Noget som jeg tænker passer ganske godt til mit lille kærlighedsvæsen.♥ Udover guld er den pyntet med en anden af hans absolut yndlingsting, drager. Da jeg lavede påskeæggene synes jeg ikke rigtig jeg kunne få hans æg til at blive det jeg håbede på, indtil jeg fandt disse fine til-og-fra kort. Et par klip og lidt dobbeltklæbende tape og så blev det alligevel helt perfekt.påskeæg diy panduropåskeæg diy5påskeæg diy6

Nu er der jo kun tilbage at vente på jagten skal gå ind. Som altid glæder jeg mig helt vildt. Jeg ved at de begge bliver ellevilde, både over æggejagten og selvfølgelig også årets påskeæg.

Udover et økologisk chokoladeæg har jeg lagt et par ting i som de kan lave og lege lidt med. De elsker jo begge at male, så de har begge fået to figurer i træ, som de kan male løs på, og så fandt jeg en fin lille æske med materialer til hjemmelavet prinsesse armbånd. (Den kan også fås i Panduro Hobby). Romeo har fået to små pakker lego, som han elsker at pusle med. Så jeg tør godt vædde på, at påskeæggene kommer til at vække stor begejstring. 😉 ♥

påskeæg diy indhold1påskeæg diy indhold

Har i nogle påskelege eller påsketraditioner som i ser frem til? Hvad gør jer med børn? Fortæl og del endelig ideer og traditioner i kommentarfeltet, det er så spændende at høre hvad i andre gør. 🙂

påskeæg diy7

Det var alt for nu. Må i alle få en skøn dag:)

De bedste hilsner