Påskestemning til morgenmad! :)

påske morgenmad2

Så er det vist på sin plads, at ønske påsken velkommen for alvor! Vi har lagt ud med dagens vigtigeste måltid, forklædt i påskestemning!

Det er altid et sikkert hit at servere måltider, og mad i det hele taget, som udfordrer fantasien. Jeg har ofte gjort det, og mine børn elsker det! Det er på mange måder sjovere at spise, når fantasien løber om kap med sanserne, og jeg sætter virkelig mig selv på prøve engang imellem, for at udtænke nye ideer, som bavianerne vil elske.

Jeg må indrømme at jeg blev en lillebitte smule skuffet, da Romeo mente at det var en edderkop jeg havde lavet… Hmmm.. Jeg synes nu ellers at illustrationen af en lille påskehare blev ganske fik, men der kan man se forskellen på opfattelser!♥ Det var dog ikke fordi at den ikke vækkede begejstring, så alligevel, mission accomplished!;)

påske morgenmad

Vi har en del påskehygge på programmet. Et par påskefrokoster og selvfølgelig jagten på påskeæggene. En masse ting som vi ser meget frem til. Jeg havde lidt forestillet mig at vi skulle have været en tur udenfor, for at finde de æg, som påskeharen har forlagt sig. Men med sne i haven, som stadig ligger nogle steder, så er det vist ikke det helt optimale. Så æggejagten kommer til at foregå indendøre, og det bliver alletiders uanset!;)

Jeg har også sådan lyst til at lave en ny påskekage, men den jeg lavede sidst, var simpelthen så god, at det næsten ville være synd ikke at gentage succesen. Måske jeg skulle tage udgangspunkt i netop denne, men så alligevel ændre lidt på det hele? -Det kunne godt blive sådan ! 🙂

påske morgenmad1

Jeg ønsker jer alle en rigtig god påske! ♥

De bedste hilsner