Endelig! Påskeægjagt 2018…

påskeægjagt6

påskeægjagt6

Endelig blev det tid! Tid til det vi alle har ventet på så længe, årets påskeægjagt! ♥

Idag varmer solens stråler, og den skinner fra en skyfri himmel, i hvert fald hvor vi bor. Det føles som forår, og humøret er også i den retning! Der ligger stadig en smule sne hist og her, men det er kun et spørgsmål om tid, før den må overgive sig til det varmere vejr. I hvert fald i denne omgang, forhåbentlig da!

En bedre dag til påskeægjagt er nok også svær at finde, så vi har selvfølgelig været ude på jagt, og selvom én hellere ville lege i haven, så blev påskeæggene fundet! 😉 I stedet for at lægge mange æg rundt i haven, så havde jeg lavet en rute rundt, som skulle lede hen til de kæmpestore påskeæg. Jeg troede at jeg havde gjort det ganske godt, men jeg må indrømme at min jagt var ALT for nem.. Der gik ikke ret lang tid før æggene blev fundet, det var ligefrem sådan, at vi skulle i småløb efter, for at kunne følge med! Det eneste der sænkede jagten en smule, var en pil der var væltet, og selvom jeg endda prøvede at pege pilen i den forkerte retning bagefter, gjorde det ingen forskel.

Det var ungernes jagt i år, ikke meget spænding, MEN jeg tager revanche næste år. Så skal de dæleme få jagt for alle pengene! Det skal være slut med hjælp og mest af alt, slut med at undervurdere de to små hoveder!♥ 😉

påskeægjagt påskeæg påskeægjagt3 påskeægjagt jagten påskeægjagt påskeægpåskeægjagt7 påskeægjagt5

Og selvom jeg ikke ligefrem følte mig som den sejeste mor efter påskeægjagten, så blev jeg det bekræftet alligevel, da de åbnede påskeæggene! Øko påskeæg, leg og sjov gemte sig deri, mere end det åbenbart var forventet, og derfor lød der også en pæn taknemmelig tak til påskeharen bagefter!♥ Så endnu en gang Mission accomplished!;)

Fortsat god påske til jer alle!

De bedste hilsner