YOU go girl!

Jeg var ude for en oplevelse, da vi fløj hjem fra Spanien i sidste uge, og den har ikke rigtig sluppet mine tanker.

Det første der fyldte mit hovede var en blanding imellem en følelse af ubehag og forargelse. Det rigtige ord for den følelse der kom efter, er forbløffet! Og nu skal jeg fortælle hvorfor!

Vi sidder sådan cirka midt i flyet, Rosa-Lia skal tisse, så vi går ned til den bageste del, for at stå lidt i kø til et optaget toilet. Mens vi står der og venter, lægger jeg mærke til, at manden som sidder på det bageste sæde, længst mod midtergangen, tager sin telefon frem. Jeg taler med Rosa-Lia og lægger an til at gøre plads til madvognen, som to stewardesser er på vej med. Her kommer jeg igen til at kigge på manden med telefonen og ser nu, at han er begyndt at tage billeder af den ene stewardesse. Det er dog ikke blot et hurtigt tilfældigt billede, niksen! Det er en mindre fotosession, hvor han også får zoomet godt ind først på hendes overkrop og derefter på den stakkels uvidende stewardesses ansigt, og her knipser han yderligere et par fotos.

Jeg må indrømme at jeg bliver rimelig paf over situationen. I en tid, hvor der er så meget fokus på alt det her omkring respekt for kvinder osv., så står jeg her og er vidne til en situtation, som virker temmelig mistænksomt. For hvad har han tænkt sig med de her billeder? Spørger man ikke lige først inden man begynder at gå amok med sit kamera overfor en anden person?

Jeg vælger ikke at sige eller gøre noget, for jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal håndtere det. Derfor sætter jeg mig, efter toiletbesøget, tilbage på min plads og tænker lidt. Jeg synes ikke, at jeg bare kan lade den her ligge uden at gøre noget. Jeg får en følelse af, at jeg gerne selv ville vide det, hvis der var nogen som på den måde, havde taget billeder af mig. Derfor vælger jeg, at jeg vil sige det til stewardessen, og så kan hun jo selv bestemme hvad hun vil.

Og her bliver jeg så overrasket. Positivt overrasket. Hun blev selvfølgelig lidt forundret, da hun fik beskeden, men hun takkede mig for at have fortalt hende det. Hun fortsatte herefter sit arbejde som om ingenting var hændt, og først lidt senere kom hun tilbage til mig, for at være helt sikker på hvilken mand det drejede sig om. Herefter ser jeg hende gå, med meget beslutsomme skridt, direkte over til manden og konfronterer ham. Jeg ved jo af gode grunde hverken hvad hun har sagt eller hvad han har svaret. Men hun konfronterede ham, og det var virkelig sejt at være vidne til!

Efterfølgende har jeg tænkt, hvad ville jeg have gjort? havde jeg konfronteret ham selv? Hvis det var dig, havde du så?

Jeg synes bestemt det er det eneste rigtige at gøre, men jeg ved at det kræver en hvis portion mod, rent faktisk at få det gjort! Jeg tænker så tit på, at hvis jeg er vidne til noget uretfærdigt eller ondt, så ville jeg blande mig! Om det er rigtig eller forkert, vil der nok være delte meninger om, men som medmenneske, så føler jeg bare det på en eller anden måde er min pligt! Uanset hvad rækker min samvittighed i hvert fald ikke til blot at lukke øjnene!

Men hvordan har i det? Er der mon nogen der havde konfronteret manden med det samme?

De aller bedste hilsner

 

 

 

 

 

7 kommentarer

  • Maria

    Jeg er selv stewardesse. Og desværre sker der ofte sådan nogle ting :/
    Jeg kan selv huske en gang hvor vi fløj en masse mennesker på skiferie. Og der sad en gruppe berusede mænd og snakkede og grinte højt. Lige pludslig fik jeg en klask i røven af en af dem imens de alle sammen råbte og klappede.. Jeg valgte først at ignorere det, men gik så tilbage til dem med et meget alvorligt ansigt og spurgte hvem der var der gjorde det, de blev alle stille, nogle grinte lidt, men de fattede så at jeg var meget alvorlig. De pegede så på ham der gjorde det, og jeg gik ned på hans højde (ned på knæ) og sagde: DET der gør du ALDRIG igen, og hvis du gør, så kommer du ikke ud og flyve med os igen. Respect har dine forældre vist glemt at lære dig.
    Ugen efter var jeg så med igen når de skulle hjem. Da var han meget stille og kiggede ikke en eneste gang op når jeg gik forbi.
    Men utroligt at det er sådan, og synes det er virkelig godt af dig at du sagde det til stewardessen 👍🏼😉

    • Lea Hvidt (author)

      Hej Maria,
      Puha, det er da godt nok heller ikke en rar oplevelse.. Jeg synes det er godt du fik sagt noget dem og ham. Sejt gået.. Og så håber jeg iøvrigt ikke at du kommer ud for flere lignende oplevelser! 🙂

  • Pernille

    Du gjorde det rigtige 👌 elsker at følge dig/jer 😍🎉

    • Lea Hvidt (author)

      Tak:) <3

  • Jill

    Jeg er den rapkæftende type, men jeg havde bestemt reageret på det, måske havde jeg ikke henvendt mig direkte til manden, ligesom du heller ikke gjorde. men jeg ville resten af flyveturen tale så højt om episoden, at folk i flyet ikke var i tvivl om det der var foregået. Og slf osse hvilken person der er tale om. Det er noget svineri. Han kunne da i det mindste spørge om lov, for han knipser løs. Synes du handlede helt rigtigt. Flere af din slags 😀

    • Lea Hvidt (author)

      Skønt vi er enige! 🙂 og Tak <3

  • Marianne

    hej Lea,
    du gjorde bare det helt rigtige, og godt at stewardessen bagefter konfronterede manden.
    jeg holder heller ikke min mund hvis jeg ser noget over grænsen eller uretfærdigt.
    jeg har et par gange stået i en supermarkedskø og hørt hvordan en stakkels kassedame blive talt meget grimt til. Kassedamen må jo ikke svare igen, men det må jeg, så jeg har et par gange talt med høj og venlig stemme sagt til den sure uhøflige person, at de ikke kunne tillade sig at tale så grimt, tænk hvis nogen kom og talte sådan til dem på deres arbejde. Jeg talte med så tilpas høj stemme at de andre i køen også kunne høre det. Du kan tro den uhøflige klappede i og skyndte sig væk. Kassedamen blev også glad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *