Verdens bogdag og derfor de vildeste tilbud på bøger!

Vidste du godt, at idag, d.23 April, er det Verdens bogdag?! Vidste du også at denne dag har sine rødder i Spanien, hvor man idag stadig fejrer dagen, ved at give en bog og en rose til dem man elsker!♥

Jeg elsker bøger, jeg har dog ikke fået en rose, men jeg har forkælet mig selv med en god bunke læsestof! Jeg taler tit om eventyrsbøger som Harry Potter, Hobbitten og andet i den stil, men igår afsluttede jeg en bog i en anden genre. En bog af en ung kvinde på min alder, som har skrevet en række bøger baseret på hendes egne oplevelser. I det hele taget elsker jeg bare at læse, for når jeg bliver viklet ind i den verden, i bogens verden, så er det som om at jeg glemmer alt om tid og sted, det må være det man kalder et frirum. Et sted hvor der er plads til fantasi og skabelse af egne billeder og forståelser. Jeg er simpelthen vild med det!

Jeg håber der er nogle af jer, som er ligeså glade for at læse som jeg er! Egentlig mest fordi det er så fantastisk at blive opslugt af en god bog! 😉 Hvis der er det, så kunne det måske være en idé at benytte sig af nogle af de mange virkelig gode tilbud, som Bogreolen har idag, KUN idag, i anledningen af Verdens bogdag! Bogreolen, som er en online boghandel, forhandler tusindevis af bøger og lige nu er der altså mellem 25% og 80% at spare på ALLE bøger. Alt fra børnebøger, til kogebøger og voksenbøger i alle genre.

Som sagt har jeg selv klikket en god bunke hjem. Vi går jo sommeren i møde, altså den tid hvor man er nødt til at smide sig i hængekøjen, solbrillerne på, noget lækkert at drikke i den ene hånd og en god bog i den anden! Og prøv lige og hør! -Det er også for os mødre, det gælder om at finde tidspunkterne. Jeg fik læst hele Hobbitten på en enkelt ferie sidste år. Det betød at min kære kommende mand, selv måtte smøre sig ind i solcreme, men herregud, det tager de jo heller ikke skade af, vel! 😉 Spøg til side! Medmødre, der er ingen undskyldning for ikke at give dig selv lidt god kvalitetstid, jeg siger det bare!:) ♥ Og så er det jo også Mors dag inden længe.. Oplagt gaveidé! 🙂

Imorgen tidlig tager jeg til London… hvad mon jeg skal der…?;)

Det var alt for nu♥

De bedste hilsner