Those summer nights!

summernights lea hvidt

summernights lea hvidt Is, tæpper, film og serier på terrassen i solnedgang. -Those summer nights!♥

Ifølge kalenderen er det ikke sommer endnu, men det føles sådan når temparaturen siger 27 grader og solen bager fra en skyfri himmel. Alle danskere ved, at når det rigtig er sommer herhjemme, så findes der ikke rigtigt noget bedre sted at være, og sådan har det været de sidste dage. Jeg tror allerede vi har spist udenfor flere gange, end vi gjorde hele sidste år. Det er faktisk fantastisk!

Igår forlængede vi aftenen udenfor, og gik på terrassen med is og en serie, da ungerne var gået omkuld. Vi har den skønneste have, hvis vi selv skal sige det, altså lige bortset fra når der skal slåes græs;)! Og prøv at forestil jer, at sidde her og se en serie og næsten blive overdøvet af fuglesang. Dét er altså sådan noget man kun oplever på “landet”, og vi er vilde med det! ♥

Jeg ser sjældent fjernsyn (jeg ender altid med at falde i søvn eller blive småstresset over alle de ting jeg kunne have gjort i stedet for), men engang imellem må man bøje sig for fællesskabet, og så er det jo også meget hyggeligt.

Det var ikke hvilken som helst serie vi så igår, nej det var selvfølgelig Mikkels søsters serie Costa Del Linse. Igår blev 3. afsnit frigivet, (det er noget man ser over nettet, ligesom f.eks. netflix og så meget andet), og i dette afsnit gæster vi faktisk serien. Vi har selvfølgelig set de to foregående afsnit og det er virkelig rigtig morsomt. Jeg smider lige linket HER til jer der er nysgerrige og ikke set det endnu  🙂

Man skulle næsten tro at det her var en reklame for Ben And Jerrys, det er det altså ikke, men hvis jeg skal spise is, så skal det også være det rigtige, og de her tre er mine favoritter!♥ Jeg håber vi får flere af disse aftener, gerne snart og helst rigtig mange af dem! 🙂

summernights terrasse serie summernights is terrasse summernights film summernights ben and jerryssummernights issummernights terrasse summernights mikkel kessler summernights have-Se lige vores lille nye fyr. Ungerne var vilde med ham, så han var nødt til at komme med hjem! ;)-

Dejlige sommerhilsner