Giv dit fredagsslik videre! Indsamling i samarbejde med Unicef!

unicef fredagsslik

unicef fredagsslikDa jeg blev spurgt om jeg ville være en del af denne kampagne i samarbejde med unicef, som handler om at opfordre danskerne til at droppe fredagsslikket, for i stedet at donere pengene til børn der sulter, var jeg ikke et sekund i tvivl!

Visse ting kan være svære at forstå, bestemt når man som de fleste danskere, er født og opvokset i et land hvor problemstillinger som sult og hungersnød, aldrig har været noget man har skulle forholde sig til. Men andre steder i verden er det en realitet hver eneste dag.

Da jeg var 12-13 år tog min far og jeg på en rejse til Gambia i Afrika. Det var en yderst interessant, men også øjenåbnende, og ikke mindst måbende tur for en meget ung pige, som fra denne tur, satte livet i et helt andet perspektiv. Den tur satte spor i mig for altid. Jeg husker hvordan en flok skolebørn kom op og slås over en kuglepen, som var det deres aller dyrebareste eje. Børn på min egen alder. Jeg så og oplevede mange ting, som jeg måske aldrig havde troet på, hvis ikke jeg havde set det med egne øjne. For det liv vi kender til her i Danmark, er så langt væk fra virkeligheden andre steder i verden. Nogle steder dør børn faktisk af sult! Det er simpelthen ikke muligt at skaffe mad på nogen måde.unicef fredagsslik indsamling unicef fredagsslik doner

På den anden side, herhjemme i vores elskede og trygge Danmark, har man lavet en undersøgelse og regnet ud at en dansk familie i gennemsnit bruger 48 kr på fredagsslik, hver uge! Fredagsslik er noget vi alle kan undvære, og mange vil ligefrem have godt af det, så derfor går denne kampagne ud på at man imorgen, fredag d. 1 juni, skal donere de 48 kr til fordel for at rede liv og give sultende børn mad nok til overlevelse. For 48 kroner kan vi give en dags livreddende behandling til 5 børn der sulter.

Mit favoritslik er mørk chokolade! Noget som jeg elsker og som føles godt for min sjæl. (Det er derfor jeg altid liiige kan klemme et ekstra stykke ned;)). Men det vil gøre meget andet end kun godt for min sjæl, at donere min elskede chokolade, eller i hvert fald de penge jeg ville have brugt på det. Så imorgen dropper vi fredagsslikket herhjemme og sender i stedet pengene videre til børn, som har livsnødvendigt brug for dem.

Jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme. Man donerer ved at sende en sms med beskeden SLIK til 1900. Det koster 48 kr. 

Jeg håber på en god og indbringende indsamling. ♥

God weekende til jer alle.

De bedste hilsner

3 kommentarer

  • Nevenca

    Hørt ..!!! Det kommer ikke bag på mig at du er med til at sætte tingene i perspektiv, det er beundringsværdigt. Jeg kommer selv fra Chile og min første tur der til som 15 årig var også en øjenåbner – Lad mig sige det sådan, jeg bor i en 5 værelses herskabslejlighed, med 3 stuer en suite, imen ejer min kære fætter 2 par bukser i Chile – et par til pænt brug og de andre til hverdag… Donerer uden tvivl slik pengene i morgen.!

  • Karina Leonora

    Kære Nevenca

    du behøver ikke tage til Chile for at se elendighed! Jeg har fuldtidsjob men bor i ussel rønne sammen med min datter. så kig dig omring og du vil optage at ikke alle bor i luksus her i landet selvom de knokler røven ud af deres bukser

  • Nevenca

    Hej Leonora…
    Det var nu mere for at fortælle hvad der havde givet mig en øjenåbner som teenager.!! Jeg ser ting hverdag i forhold til mit arbejde gennem de sidste 18 år… grunden til at jeg bor i en kæmpe lejlighed aner du jo ikke noget om… At du bor i enlendighed med din datter, beklager jeg.!! Og der med er det ikke sagt at du ikke knokler røven ud af bukserne… Skylder ikke dig nogen forklaring MEN hvis du på nogen måde tror, at JEG er kommet sovende til noget som helst her i DK, med baggrund som flytning i forhold til statskuppet i Chile, SÅ HAR DU I DEN GRAD MISFORSTÅET NOGET..!!! Fortsat god søndag.!! Mvh 🤔

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *