Min sidste uge i 20’erne… Da da da daaaaaa

leakessler sidste 20erne

leakessler sidste 20erne

Igår fik jeg blomster af min mand. Det får jeg faktisk ret ofte, men igår faldt de på en lidt speciel dag. Nemlig præcis en uge før min 30 års fødselsdag.

Jeg har altså taget hul på min sidste uge i 20’erne, og det har jeg det på mange måder rigtig fint med. Når jeg kigger tilbage på mine 20’ere, sidder jeg med en følelse af, at dét årti har været fuldstændig fantastisk. Mine 20’ere har på alle tænkelige måder formet mig til den kvinde jeg er idag, og for at være helt ærlig er jeg ret stolt af den kvinde!

Fordi jeg har så meget lykke og erfaring at sætte på de sidste 10 år, så er det på en måde også lidt vemodigt at tage skridtet ind i et nyt årti. Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke godt kunne nappe ti mere af de gode. Men på den anden side er jeg også så klar til at leve videre, og se hvad de næste ti år må bringe.

Da jeg var yngre, drømte jeg altid om at få en glaskugle, som ville lade mig se ind i fremtiden. Simpelthen kun fordi, at jeg er så pokkers nysgerrig og nok også for utålmodig til bare at vente og se. Man kan jo ønske sig hvad man vil, men jeg tænkte på dén helt rigtige en af slagsen, og det er vist noget med at den alligvel ikke rigtig findes, så jeg har måtte vente og se, og taget livet som det nu er kommet. Og det har jo været alletiders alligevel. ♥

Jeg føler mig knap så utålmodig længere, men jeg er da alligvel spændt på at se hvad trediverne har i kortene. Hvis jeg skal være ærlig, føler jeg mig ret forventningsfuld. Livet er jo på mange måder blot hvad man gør det til. Og jeg har altid haft den indstilling, at jeg vil have det maksimale ud af den relativ korte tid vi har her over jorden. Så jeg er spændt og jeg er simpelthen så klar til at byde tretallet velkommen. Der er da også allerede en masse spændende ting i støbeskeen, så rent faktisk ser mit første år, helt fantastisk spændende ud. Det kan kun blive godt!:)

En sidste ting jeg vil sige, er måske mere en lille opfordring. Der er så mange der frygter at runde det skarpe hjørne. Livet har måske ikke budt på hvad man havde forventet endnu, man er ikke klar, det lyder gammelt osv. osv. -Men når alt kommer til alt, er alder blot et tal!  Jeg tror at hvis man er ydmyg, tør drømme og hvis man arbejder for det man ønsker, så er det hele ret godt alligvel. Så skal alting nok gå! Det kan godt være at tidsplanen ikke gik op, men se lige engang hvor fantastisk det er, her kommer ti nye år!

Intet liv er er hele tiden ligeså smukt som disse roser, alle har gråvejrsdage. Men man vælger selv hvad man vil samle på og holde fast ved. ♥

leakessler sidste uge i 20erneleakessler sidste uge 20erne

Og tillykke til alle jer andre fødselarer som jeg ♥

De allerbedste hilsner