Min favorit snack for tiden -Vanilje chiagrød med æblekompot

chiagrød med æble morgenmad

chiagrød med æble morgenmad

Æblesæsonen er over os, og vi vælter i æbler, så derfor bliver der eksperimenteret i køkkenet for tiden.

Jeg har dog lavet denne snack (som morgenmad er den også god), i et stykke tid. Og med en omgang hjemmelavet æblekompot på toppen, så bliver den en favorit! Jeg kalder den Vanilje chiagrød med æblekompot. Den er ovenikøbet vegansk til dem der går op i det og også fri for sukker 😉

Der skal noget forberedelsestid til, da chiagrøden helst skal stå på køl natten over. Æblekompotten skal også være kold, så det er en fordel at forberede sig dagen/aftenen før, men så står der også en hurtig og yderst lækker morgenmad klar! ♥

Og så til opskriften, denne er lavet til til to portioner.

Chiagrød:

  • 2 dl. usødet mandelmælk
  • 4 spsk chiafrø
  • 1 tsk vaniljepulver
  • evt. en tsk. honning

Bland alle ingredienserne godt sammen i en tætlukket beholder, og stil på køl i minimum 4 timer. Allerhelst natten over. Når chiafrøene har suget væden til sig, røres der rundt. Hvis man synes grøden er lidt for tyk kan man altid tilsætte ekstra mandelmælk efter behov.

Æblekompot:

  • 4-5 store æbler
  • 1/2 vanilje stang
  • 1/2 dl. vand

Skræl og skær alle æblerne ud i små stykker (ca. 2 cm). Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud.  Kom æblerne i en gryde sammen med vandet og kog dem sammen med vaniljekornene og stangen. Lad dem koge nogle minutter indtil æblerne bliver møre og lige til at mose med en gaffel. Mos æblerne til en grov grød og lad den så køle helt af. Fjern vaniljestangen inden servering.

Der vil muligvis være æblekompot tilovers, men denne kan stilles på køl og bruges til andre lækkerier. Den kan sagtens holde nogle dage i køleskab.

Kom chiagrøden i en skål eller et glas og top op med æblekompot. NYD den som morgenmad eller snack, og hvis du spørger mig, også som dessert. ♥

vanilje chiagrød med æble morgenmad vanilje chiagrød med æble

Velbekomme:)

De bedste hilsner