30 års fødselsdagsfest -Detaljer, borddækning og kagen!

30 års fødselsdagfest detaljer

Indeholder reklame links

30 års fødselsdagfest detaljer

Det er skønt at sidde her i varmen på vores ferie, og kigge tilbage på en helt fantastisk fødselsdagsfejring sammen med mine veninder. ♥

Jeg er så heldig at kunne samle en kæmpe flok på 15 helt fantastiske piger, én er endda rejst helt fra spanien, blot for at fejre mig! og så var der endda også nogle stykker som måtte melde fra. Jeg er virkelig taknemmelig over at være så beriget i mit liv. Med mange ting selvfølgelig, men jeg ved at gode veninder ikke hænger på træerne. Rigtig mange af mine venskaber daterer sig helt tilbage til 10 års alderen. Det vil altså sige venskaber som indtil nu har varet i 20 år! Selv de dansetrin vi dansede til min 10 års fødselsdag blev hevet frem til denne 30 års fejring! -Det er simpelthen for sejt!♥

Jeg er god til at holde fødselsdag, altså forstået på den måde, at jeg hvert år samler mine veninder og holder enten det ene eller det andet. I år skulle der selvfølgelig skrues op for det hele, et nyt årti skal bydes velkommen med manér! 😉 Jeg valgte derfor at flytte middagen ned i vores vinkælder, hvor stemningen blev en helt anden end hvad jeg plejer at stable på benene.

Der var selvfølgelig balloner, i alle mulige faconer, (jeg elsker balloner), og jeg så den skønne tekst ‘So happy i am thirty’ på nettet, som jeg bare var nødt til at gøre til min egen! 😉 Og Tal-balloner, er de egentlig ikke bare et must?! 🙂

30 års fødselsdagfest

Jeg havde lejet de SMUKKESTE plankeborde fra Nordbord. De gav det helt rigtige rustikke look, som jeg søgte til lige netop dette rum. Bænkene er også herfra, dem beklædte jeg med tæpper og skind (også fra Nordbord), som gjorde dem bløde at sidde på. Det var iøvrigt intet problem at sidde på bænke uden ryglæn, tværtimod gjorde det det hele meget nemmere når der skulle danses 😉

Til min mands forundring havde jeg også lejet service. Selvom vi selv har en masse fint, så havde jeg bare lyst til et helt andet look end det jeg normalt kan lave med vores eget. Så derfor havde jeg fat i Tablesetting.dk. De sørgede for fine tallerkener fra Royal Copenhagen, smukke glas, lysestager og fint guld bestik. Det hele blev så fint og passede virkelig godt sammen! I kan jo selv tage et kig og se hvad i mener. Det bliver ikke sidste gang, at jeg benytter mig af disse muligheder, for jeg er virkelig godt tilfreds med resultatet. ♥

Til dem der følger med i mit univers her, så ved man også at jeg har en kærlighed for blomster, og ikke mindst at sætte dem sammen. Jeg havde lavet tre (små) dekorationer, som jeg placerede ned langs bordet, ,jeg synes simpelthen at det er noget at det mest hyggelige at lave! Derfor blev det selvfølgelig til hjemmelavet blomsterdekorationer. Jeg havde også spraymalet nogle græskar, det er jo tiden lige nu, og det passede rigtig fint ind i denne opsætning. Sådan lidt efterårs/hyggestemning!♥

30 års fødselsdagfest borddækning 1 30 års fødselsdagfest borddækning pynt 30 års fødselsdagfest borddækning  30 års fødselsdagfest bordopdækning30 års fødselsdagfest blomster 30 års fødselsdagfest borddækning detaljer30 års fødselsdagfest bar30 års fødselsdagfest balloner

-De flotte store balloner med tassels er fra Panduro Hobby-

30 års fødselsdagfest kage30 års fødselsdagfest fødselsdagskage 1

Og så var der fødselsdagskagen. Den er lavet af dygtige kagekompagniet.dk Jeg havde bestilt en ekstra stor kage med lækker chokoladesmag, og dét fik jeg! Den var SÅ god! Wauw. Bundende var lavet af callebaut chokolade og moussen i midten var passion/mango. Den her kage kan jeg kun anbefale! Nu bliver jeg helt sulten ved tanken om den! 😉 Der var selvfølgelig også 30 lys i, dem havde jeg fundet hos Panduro Hobby.

Jeg er ikke helt færdig med at vise fra min fødselsdag. Jeg har fået lavet en video, som lige nu er ved at blive færdiggjort. Der kommer lidt mere stemning og så skal i selvfølgelig også med på de ting vi lavede gennem hele dagen og aftenen. Det var nemlig lidt af et program jeg havde sat op! 😉 Men alt det kommer snart.

Om to dage skal vi fejre vores lille vidunderlige datter. ♥

De bedste hilsner