Havregrynskugler uden raffineret sukker

Havregrynskugler dadler

Havregrynskugler dadler Jeg fik lige pludselig sådan en lyst til de gode gammeldags hjemmelavede havregrynskugler.  Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået sådan én, og det er også temmelig lang tid siden jeg har lavet dem, så jeg måtte improvisere lidt.

Jeg ændrede dem også en smule, så de ikke blev helt på den gammeldags facon med raffineret sukker, med sødede dem i stedet med dadler. Butikkerne bugner jo med dadler lige nu, det er altid et julehit, så de er altså ikke svære at få fat i, heller ikke engang når de skal være økologiske! 🙂

Det her er jo en dessert eller hyggesnack, som kun tager 5 min. at lave, og ingredienserne kan tælles på blot en hånd. Det kræver altså derfor ikke det helt store set-up, så tøv ikke med at springe i køkkenet! 😉

For at lave sådan en god portion her, som vist i skålen, skal du bruge:

  • 2 dl havregryn
  • 5 dadler
  • 100 gr. smør
  • 2 spsk kakao
  • 2- 3 dråber romessens
  • og hvis man gerne vil have de knaser lidt, så kan man tilføje en spsk. sukker, men det er ikke et must!

Pil stenene ud af dadlerne, og bland så alle ingredienserne sammen, allerhelst med de bare næver. Det kan godt lige tage et par minutter at få blandet det hele sammen til en ensartet dej. Sørg for at der ikke er store smørklumper i. Tril dejen til små kugler, og hvis man har lyst, kan man rulle dem i havregryn eller f.eks. kokos. Man kan også bare nyde dem som de er! ♥ Stil dem med fordel også på køl, så bliver de endnu bedre.

Havregrynskugler dadler opskrift  Havregrynskugler opskrift 1

Det er da lige til hyggen hva’! 😉 ♥

De bedste hilsner