I sidste øjeblik -nissegaver / pakkekalender

jul nissegaver pakkekalender 1

jul nissegaver pakkekalender 1

It’s a wrap! Lige i sidste øjeblik fik jeg pakket alle nissegaverne ind til ungerne. Så nu kan december faktisk bare komme an!♥

Jeg har gået og samlet sammen det sidste stykke tid, når jeg har fundet noget der ville passe godt til årets pakkekalender. Herhjemme kalder vi det egentlig for nissegaver, for det er faktisk ham der ligger gaverne i julesokkerne hver dag.

Gaverne er en blanding af lækkerier og små ting de kan pusle med igennem december. Jeg forsøger at finde noget, som vi kan hygge med, i stedet for små dimser af legetøj som alligvel bare ryger i glemmekassen. Den her tid er altid fyldt med gaver og legetøj i lange baner. Rosa-Lia har fødselsdag i oktober og Romeo d.26 december, så man kan nok forestille sig en gaveregn vi er ude i. Og det bliver faktisk næsten for meget! Så derfor bruger jeg faktisk en del tid på at finde de helt rigtige ting til dem!

(Specielt) Jeg er så heldig at have fået to, temmelige dygtige, krea børn. De elsker ligesom jeg, at sidde og pusle og hygge med alle mulige kreative ting, så derfor er den overvejende del af gaverne også små maleting, perler, klip og klister osv. i den dur. En masse af de her ting havde vi helt sikkert siddet med alligevel, men der er bare noget ekstra spændende over det for dem, når de er leveret af nissen. Selvfølgelig, hvem ville ikke have det sådan!;)jul nissegaver pakkekalender 3 jul nissegaver pakkekalender 2 jul nissegaver pakkekalender

Jeg glæder mig mindst ligeså meget som de små, til at stå op i morgen og for alvor begynde al juleriet! Der er kun ét enkelt gøremål tilbage og det er at få sat nissedøren og alle nissens ting op! 🙂 Den her tid er bare bedst!♥

Og så kan jeg jo endelig med rette sige glædelig jul!:)

De allerbedste hilsner