Julestemning og julepynt fra vores hjem

Julestemning julepynt julehus

Julestemning julepynt julehus

Glædelig 13. december og Luciadag. Tænk engang, så er halvdelen af julen allerede gået! Den går altid for hurtigt hvis du spørger mig, men det er også derfor vi skal nyde dagene så godt vi kan, og nu vil jeg vise lidt julestemning og julepynt fra vores hjem!♥

Den julepynt vi har i år er en god blanding af genbrug og nyt. Jeg har tilføjet lidt mere gran, og så har jeg anskaffet mig lidt flere pyntegenstande. Jeg synes her er blevet så hyggeligt og jeg har fundet ud af at friske røde roser skal være en del af julepynten gennem hele december måned. Jeg har egentlig aldrig tænkt over det før, men røde roser er jo en decideret juleblomst. De passer i hvert fald perfekt ind i julepynten hos os!♥

Jeg har på en eller anden måde også fået en svaghed overfor nøddeknækkere. Vi er ikke 100% enige herhjemme i den svaghed, men jeg har ikke mødt modstand overfor det, heller ej da jeg præsterede at komme hjem med den én meterhøje nøddeknækker som nu har fået pladsen foran pejsen. 😉 Jeg ved ikke hvad der er med dem, men jeg synes virkelig at de er smukke og meget julet. Jeg kunne også godt tænke mig nogle i helt hvide. Jeg forestiller mig at de kunne vogte vores trappe rigtig fint! Jeg må se hvad jeg kan komme til at “falde over”! 😉

Julestemning julepynt julehus 5

Julestemning julepynt julehus 2Julestemning julepynt julehus 1  Julestemning julepynt julehus 6 Julestemning julepynt julehus 3 Julestemning julepynt julehus 4

Og så nærmer weekend og 3. søndag i advent sig! Mikkel har efterspurgt mine hjemmelavet æbleskiver med æble og kanelguf i midten. Jeg tænker det må være tid til dem. Og så skulle vi helst også nå at finde juletræet. Jeg elsker jul!♥

Glædelig 13. december til jer alle!

De bedste hilsner