Postkort fra Koh Samui (1.del)

koh samui ferie postkort 3

koh samui ferie postkort 3

Vi er nu ved at gå til køjs for tredje gang her på Koh Samui, og vi må bare sige at denne del af Thailand er helt fantastisk!

Vi har rejst meget rundt i Thailand, men vi har aldrig været på denne ø, og det må vi bare erkende er en skam. Eller måske ikke en skam, men i hvert fald en perle i det thailandske land, som klart er et besøg værd! Vi er også virkelig glade for at vi besluttede at tage afsted i søndags, for lørdag aften stod vi stadig uden at have pakket og var godt og grundig i tvivl om vi skulle rejse. Det var vi selvfølgelig pga. stormen som raserede henover weekenden her i det sydlige Thailand, men heldigvis var den mere frygtet end den var farlig, hvilket gjorde udfaldet for os, (og så selvfølgelig en lovende vejrudsigt fremadrettet), og det eneste vi har mærket til stormen herefter, er fåtallet af mennesker, som er tilstede på de hoteller vi indtil videre har været på. Vi har faktisk nærmest haft det hele for os selv, og det synes vi har været en skøn fordel. 🙂

Vi har haft tre fantastiske dage her under den varme sol, og stort set hele dagen idag har vi brugt ved stranden. Det som har glædet mig at opleve ved dette sted, er den tropiske følelse som stadig eksisterer her, men som jeg personligt har manglet de fleste andre steder vi er kommet i Thailand. Så det er virkelig glædeligt og også derfor jeg allerede vil anbefale denne del af Thailand.

koh samui ferie postkort 12

De sidste dage har jeg fået mange spørgsmål vedrørende Koh Samui og vores rejse, og jeg vil forsøge at svare samlet her. Som sagt er denne ø, et sted jeg godt kan anbefale. Her er smukt og skønt og de to hoteller vi har været på indtil videre (Kanda Residences og The Sea Koh Samui Boutique resort) har været to meget forskellige men skønne steder at bo. Man spiser helt eminent på begge steder, og der er masser af friske frugtshakes og kokosnødder som er i høj kurs hos os.

Som vi har siddet og talt om idag, er vi super glade for at rejse rundt og prøve at bo forskellige steder, fremfor at bo samme sted hele ferien igennem, som vi stort set altid plejer at gøre. Denne måde er en ny måde for os at rejse på, men det er absolut ikke sidste gang vi gør det således. Vi føler virkelig får set og oplevet en masse, og man når heller ikke at blive træt af maden eller stederne på denne måde. Vi skal ialt rundt til fem forskellige steder og prøve at bo, og selvom de egentlig er ret forskellige, så glæder vi os meget til at opleve dem alle.

Her kommer lidt stemning fra hvad vi har brugt de sidste dage på!♥ koh samui ferie postkort 5koh samui ferie postkort koh samui ferie postkort 1 koh samui ferie postkort 2koh samui ferie postkort 8 koh samui ferie postkort 7koh samui ferie postkort 9koh samui ferie postkort 13 koh samui ferie postkort 11

De bedste og varmeste hilsner