Opskrift på Banankage med chokolade

banankage med chokolade opskrift

banankage med chokolade opskrift

Det sker alt for sjælendt for tiden, at jeg kommer i køkkenet for sådan en grund her. Men endelig var der lidt tid, og jeg vil derfor dele den skønneste opskrift på banankage med chokolade med jer. 🍌🍫

Jeg pønser på rigtig mange ting for tiden. Udover at være godt og grundig gravid, hvor trætheden virkelig er begyndt at melde sig, så bliver der i skrivende stund, lagt allersidste hånd på min kommende bog, som udgives 10 april (mere om det snart). Jeg har gang i en masse spændende samarbejder, som jeg glæder mig til at dele med jer, nogle endnu større projekter, og så er forberedelserne til baby begyndt at sætte ind. LIGE om lidt er vi fem i huset, det er for vildt!❤️

Men når muligheden den så byder sig, så skal man aldrig lade en omgang god hjemmebag gå forbi. Og en simpel banankage, kan rent faktisk få englene til at synge, og det er jo værd at hoppe i forklæderne for.

banankage opskrift

Til denne banankage skal man bruge:

  • 3 modne bananer
  • 3 æg
  • 100 gr brun farin
  • ca. 200 gr. hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanilje ekstrakt
  • 50 gr smeltet smør
  • 2 dl mælk
  • 1,5 dl chokolade knapper

Pisk æg, vaniljeekstrakt og brun farin sammen et par minutter. Varm smør og mælk op sammen. Lad den afkøle, hvis den bliver for varm. Bland mel og bagepulver sammen og rør den i æggemassen. kom mælkeblandingen i og tilsidst de tre mosede bananer sammen med chokolade knapperne.

Hæld dejen i en rugbrødsform og bag den i ca. 30-35 minutter ved 180 grader.

Når den er færdigbagt, hældes smeltet chokolade overkagen, herefter kan den komme på køl indtil chokoladen er stivnet. Og så er der ellers lækker banakage på menuen. Velbekomme😊

banankage med chokolade

De bedste hilsner